Blue Hors

Don Schufro

En legende i avl og sport

  • Danmarksmester og bronzemedaljevinder ved OL i Hongkong 2008
  • Nr. 1 på det tyske dressurindeks for avlshingste 10 gange
  • Nr. 8 på WBFSH’s rangliste over dressurhingste i 2020
  • Far til Weihegold OLD: OL-guldvinder for hold og individuel sølvmedaljevinder i Rio 2016, tredobbelt europamester i 2017, vinder af World Cup finalen i Omaha 2017, Paris 2018 og Göteborg 2019
  • Far til over 100 internationale sportsheste
Født
1993
Farve
Mørk fluks
Højde
171
Avler
Martin Meier
Opstaldning
Blue hors
WFFS
Positive
  • Ring for pris
Bestil sæd
Donnerhall
Fiesta
Donnerwetter
Ninette
Pik Bube I
Fabia
Disput
Melli
Markus
Negola
Pik Koenig
Franka
Unkenruf
Fabiola
Se mere ved Horsetelex

Blue Hors Don Schufro er en avlsmatador, der er kåret i de fleste europæiske avlsforbund. Han startede sin avlskarriere hos tyske Paul Schockemöhle, hvor han bedækkede én sæson som 3-års, inden han blev erhvervet af Blue Hors. Han har været en internationalt eftertragtet avlshingst igennem hele sin karriere og har haft særdeles positiv indflydelse i avlen i DanmarkTyskland og Sverige, hvor han har status af elitehingst og rangerer meget højt med dressurindekstal.

Sportsligt har Don Schufro indfriet alle forventninger. Han har vundet World Cup-kvalifikationer og har over 30 sejre og mange placeringer i Grand Prix til de største ridestævner, bl.a. i AachenBremenWiesbadenLingenNeumünster og Nörthen Hardenberg. Højdepunktet kom i 2008, hvor han blev danmarksmester i dressur og spillede en afgørende rolle for det danske OLbronzehold i Hongkong. Individuelt blev han nr. 11.

Don Schufro er direkte søn af århundredets avlshingst, oldenburgerhingsten Donnerhall, der betragtes som den hingst, der har haft allerstørst indflydelse i moderne dressurhesteavl. Donnerhall, der selv var succesfuld i international dressur med Karin Rehbein, har i en årrække toppet WBFSH’s rangliste som verdens mest succesfulde faderhingst i dressurhesteavlen. Han er far til et rekordstort antal kårede hingste og står igennem sine mange fremragende døtre som morfar til et utal af succesfulde dressurheste. Blandt hans mest indflydelsesrige sønner er De Niro og Don Schufro, der begge er årgang 1993.

Don Schufros morfar er hannoveranerhingsten Pik Bube I, der var succesfuld med Herbert Rehbein i sadlen. Pik Bube I har selv haft en stor avlskarriere som producent af bevægelsesstærke rideheste og blev far til mange kårede hingste og højtkårede hopper, der viste sig at være et glimrende match til Donnerhall, og således fik han også enorm succes som morfar.

Don Schufros moderlinje, holstenerstammen Der Finländerin, er et helt kapitel for sig. Hans mor og mormor var meget frugtbare hopper, der har givet deres egen høje kvalitet videre til et hav af lige så succesfulde døtre. Hans mors helsøster, Fantasia, er mor til elitehingsten Don Primero efter Donnerhall. Don Schufros mor, Fiesta, er selv mor til en række succesfulde afkom efter Donnerhall, der udover Don Schufro tæller Årets Hoppe 2003 i oldenburgerforbundet, Fabina, samt andre betydningsfulde avlshopper som FantasticaDonna PrimeraFernaFarinaFilia og Fiesta’s Girl, der næsten alle er hingstemødre og står bag kårede sønner som bl.a. Sunny-BoyClassicoDon RubinSidneyVito Corleone SMoosbachhof’s PeronTailormade Red RebelBlue Hors VenezianoBlue Hors ZatchmoRudisha og Blue Hors Zirrus.

Don Schufro har tilført sine afkom et stort bevægelsespotentiale med tre rummelige gangarter med særdeles god smidighed og stor elasticitet, ligesom hans afkom er meget arbejdsvillige og ridelige. Han passer bedst til højtstillede, ædle hopper med god mekanik i bevægelsen.

Don Schufro har om nogen sat sit aftryk på det hippologiske verdenskort. Don Schufro har hele 10 gange lagt som nummer 1 i dressurindeks i Tyskland. På WBFSH’s rangliste over dressurhingste med afkom i international Grand Prix har han næsten lige så længe ligget i top 10. I 2019 lå han nr. 10.

Han er far til 30 kårede sønner, heriblandt elitehingstene Diamond Hit og Blue Hors Don Romantic, samt til årets hoppe i Oldenburg to gange og årets hoppe i Dansk Varmblod tre gange. I alt over 20 DV-medaljehopper, heraf fire med guld

Det er særligt Don Schufros døtre, der har markeret sig i stor stil, og det er også i udstrakt grad døtrene, der har repræsenteret Don Schufro som faderhingst ved UVM og store mesterskaber som EM, World Cup og OL. Det gælder UVM-vinder UNO Donna Unique og UVM-finalist Rebelle, der begge har gået international lilletur, Donna Asana, der har gået international Grand Prix, ligesom Dorina, der har gået OL, samt flere døtre i international Grand Prix. Det gælder ikke mindst Weihegold, der i flere år har toppet verdensranglisten. Blandt Weihegolds topresultater kan fremhæves holdguld og individuelt sølv ved OL 2016 i Rio de Janeiro, tredobbelt guld ved EM 2017 i Göteborg, sejr i World Cup-finalen i Omaha 2017, i Paris 2018 og i Göteborg i 2019. Weihegold er blandt de få heste i verden, der adskillige gange har scoret over 90% i Grand Prix Kür.

Don Schufro spiller en tilsvarende stor rolle som morfar og oldefar til topheste. Således er han morfar til topheste som bl.a. DejaSkovens Rafael og Sezuan og oldefar til bl.a. Glock’s Zonik og For Romance I og II m.fl.