Zacks gener slår igennem

Ved dette års Pavo og DRF championats finale har Blue Hors hingsten Zack, sønner repræsenteret i alle årgange. Særligt en avlskombination af to Blue Hors hingste gør sig bemærket.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Zacks gener slår igennem

Ikke nok med at Blue Hors hingsten Zack klarer sig helt utroligt godt i sporten, så leverer han også hvert år afkom af super kvalitet. Det gælder både til kåringer, championater og på stævnepladserne. Hans ældste afkom er nu 11 år og allerede på nuværende tidspunkt, er der flere af hans afkom der går international grand prix på allerhøjeste niveau.

Ud over at være far til afkom i alle aldre ved Pavo og Dansk Rideforbunds championats finale, står hans navn også som farfar på flere af de heste der er udtaget. Zack er nemlig far til intet mindre end 38 kårede hingste og 42 medaljehopper.

Don Schufro - et sikkert kort i avlen:

En anden Blue Hors hingst der også er værd at nævne, er 25-årige Don Schufro.

Hingsten er en af de allermeste indflydelsesrige Donnerhall sønner. Hans indflydelse i avlen og sporten har været konstant og vedvarende.

I år ses kombinationen af de to Blue Hors hingste flere gange i henholdsvis 5, 6- og 7-års finalen.

 

I en alder af 26 år står Don Schufro stadig kniv skarp

PRÆSTATIONSAVL ER IKKE EN TILFÆLDIGHED:

I 4-års finalen har Allan Grøn hoppen Mandela e. BH Zack/Fürstenball med.

I 5-års finalen har Zack to sønner med, begge med Blue Hors Don Schufro som morfar. Cathrine Dufour med Straight Horse Don Zuan som er helbror til den 3 dobbelt verdensmester Sezuan og opdrættet af Straight horse.
Han er aldrig fremstillet til hingstekåring, da han desværre kun havde en sten. Cathrine og Don Zuan ligger på nuværende tidspunkt på en 6. plads.

På 20. pladsen ligger Sanne Glargaard med HL Zacré Coeur, som er opdrættet af Harald Nielsen.

 

Ved 6-års kvalifikationen på Vilhemsborg i sommers, opnåede Kenneth Damgaard sammen med Azett Lynghøjgård e. BH Zack/Schwadroneur, næsten en score på 8,94. Hesten er opdrættet af Bente Krowiciki Hansen og ligger lige nu på en 3. plads.

På 18. pladsen ligger endnu et BH Zack/BH Don Schufro afkom, nemlig Midt-West Zalando, som rides af Lise Ladefoged, opdrættet af Stutteri Midt-Vest.

 

3 ud af de 12 heste der skal kæmpe om finalen i 7-års klassen, er afkom efter Zack.
Nanna Merral har hele to af slagsen med og ligger på nuværende tidspunkt som nr. 1. med Blue Hors Zirrus e. BH Zack/Donnerhall opdrættet af Inge Bastian, og som nr. 8 med Blue Hors Zalabaster e. BH Zack/Alabaster opdrættet af Zuchthof Bauer Andrea Galland.
Men kombinationen af de to Blue Hors hingste Zack og Don Schufro viser sig også i 7-års finalen, hvor Zippo M.I og Michala Damm, ligger som nr. 6. Hesten er opdrættet af Steen Bo Larsen og ejet af CVL Horses.

 

Se den samlede stilling over ungheste der har kvalificeret sig til finalen på Blue Hors i uge 41, på link herunder:

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.