Zackerey udnævnt til Hauptprämiesieger

4-årige Blue Hors Zackerey er netop blevet udråbt som Hauptprämiesieger blandt sin årgangs dressurhingste i Oldenburger Verband ved hingstekåringen i Vechta

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Zackerey udnævnt til Hauptprämiesieger

Blue Hors Zackerey e. Blue Hors Zack - Sandro Hit (opdr. Tove og Ove Møller Nørgaard) gjorde sin første offentlige optræden ved oldenburgerforbundets hingstekåring i 2016. Med sin forbilledlige type og fremragende travbevægelse skabte han stor begejstring, hver gang han blev mønstret, og det har han sidenhen også gjort under rytter i Danmark.

 

Zackerey tilbragte sin første avlssæson i 2017 hos vores samarbejdspartner Martin Determann i Tyskland, og således er langt størstedelen af hans første følårgang (2018) født i Tyskland, hvor de sommeren igennem har brilleret ved følskuer og følauktioner. Derfor blev Zackerey indstillet til den traditionelle Hauptprämie i oldenburgerforbundet, hvor de bedste 4-års hingste vurderes på deres første følårgang og oprangeres derefter.

 

Blandt de tre nominerede dressurhingste er Blue Hors Zackerey netop blev udråbt som Hauptprämiesieger som den første DV-hingst nogensinde til at stå som bedste og mest lovende dressuravlshingst i oldenburgerforbundet. Oldenburger forbundets avlsleder Wolfgang Schulze-Schleppinghoff medgav Zackerey lovprisende ord og stor ros for en meget overbevisende følårgang i Tyskland.

 

Zackerey deltager i aften sammen med Daniel Bachmann Andersen i oldenburgerforbundets hingsteparade, som er en showforestilling med hingste under rytter.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.