Zack-sønnen Jameson RS2 i ny sejr

Blue Hors Zack har afkom, der er succesfulde i dressur på alle niveauer, og en af de yngre er den hollandske fløjhingst Jameson RS2, der i sidste uge vandt den hollandske hingsteklasse med 94 point

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Zack-sønnen Jameson RS2 i ny sejr

Ved sidste uges KWPN-hingstekonkurrence i hollandske Kronenberg mødte den 5-årige Jameson RS2 e. Blue Hors Zack/Negro dressurhingsterivaler som bl.a. Johnny Depp og Joop TC.

Den sorte Zack-søn og tidligere KWPN-fløjhingst, der også var UVM-finalist under Marieke van der Putten i Ermelo i år, opnåede et totalresultat på intet mindre end 94 point og en sikker sejr. Delkaraktererne fordelte sig på 8,0 for skridt, 10 for trav, 10 for galop, 9,5 for harmoni og 9,5 for helhedsindtryk.

Det har i flere år været den generelle opfattelse, at Blue Hors Zack fungerer bedst på danske og tyske hopper, men Jameson RS2 er med sin hollandske afstamning et eksempel på, at Blue Hors Zack også kan lave fuldtræffere på hopper af f.eks. hollandske blodlinjer.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.