Zack-datter toppede i Aalborg

Ved årets sidste kvalifikation til finalerne i Dansk Ride Forbunds dressurchampionat for ungheste sejrede en guldmedaljehoppe efter Blue Hors Zack, og andenpladsen gik til en guldmedaljehoppe med Blue Hors Zack som morfar

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Zack-datter toppede i Aalborg

Sportsrideklubben Aalborg har i denne weekend lagt baner til årets sidste kvalifikationer i dressur til finalerne i Dansk Ride Forbunds championat for ungheste, der afholdes på Blue Hors i uge 41.

 

4-års klassen, der blev bedømt af berider Mette Svare Ehlers og dommer Kirsten Søgaard, var med hele 41 ekvipager til start en meget seværdig klasse med høj kvalitet langt ned i rækkerne og med godt publikumsfremmøde på Finstrupgård. Igen viste elitehingsten og WEG-deltageren Blue Hors Zack sig meget værdifuld i avlen. 

 

Årets Dressurhoppe i Dansk Varmblod 2017, Skoven Tzarina e. Blue Hors Zack - Blue Hors Don Schufo (opdrættet af Kirsten Bjerregaard Hansen og Jens Lund Pedersen) blev af berider Mette Sejbjerg Jensen redet til sejr med hele 90,4 point og med bl.a. 9,6 for galop. Samme rytter red guldmedaljehoppen Straight Horse De Milla e. De Niro - Blue Hors Zack (opdrættet af Straight Horse) ind på andenpladsen med 87,2 point. Straight Hors De Milla er trukket på en helsøster til WEG-hingsten Zonik og har længere tilbage i afstamningen Blue Hors Romanov og Blue Hors Don Schufro.

 

Se klassens resultat.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.