Zack-datter sejrer i Kristiansand

DV-hoppen Zarina VG e. Blue Hors Zack-datter sejrede i dag i den internationale Prix St. Georges i norske Kristiansand

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Zack-datter sejrer i Kristiansand

Den norske dressurrytter Siril Wethal Helljesen har før været med i verdenseliten. Ved EM 2011 i Rotterdam og OL 2012 i London red hun sin DV-bronzemedaljehoppe Dorina e. Blue Hors Don Schufro/ Blue Hors Romancier (opdr. Ejgil Bugge Skjødt), som hun solgte efter sin OL-deltagelse.


Endnu engang er Siril Wethal Helljesen på vej ind på den internationale dressurscene med en dansk varmblodshoppe. Med 10-årige Zarina VG e. Blue Hors Zack/Caletto III (opdr. Volstrupgaard v/ Mogens og Birgitte Kløve-Mogensen) har hun i 2019 fire gange startet international lilletur og har flere gange redet Intermediaire I Kür. Alle internationale starter har resulteret i placeringer fra 1. til 4. placerede.


I dag satte hun alle konkurrenter til vægs ved CDI3* Kristiansand i første klasse af lilleturen, Prix St. Georges, hvor ekvipagen opnåede 70%. Fredage aften gælder det Intermediaire I, hvor ekvipagen er til start i et felt på 11 ekvipager.


Resultat af Prix St. Georges.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.