Blue Hors styrker teamet med ny rytterprofil på Julianelyst

Tania Maria Joensen er blevet ansat som berider på Julianelyst gods, ved Claus og Agnete Kirk Tinggaard. Tania skal sammen med Agnete udgøre et stærkt rytterteam og vil være at finde i staldende fra 1. juli.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Velkommen til Tania

Tania Maria Joensen

Tania Maria Joensen er 26 år og har siden barnsben, vidst at hun ville gøre sin sport til sin levevej. Hun har siden gået målrettet efter en titel som berider, hvilket hun i denne sommer kan kalde sig.

Målet mod at blive berider, startede for Tania på Vilhelmsborg under Signe Hansen, hvor hun færdiggjorde de første to år. Op mod trænereksamen var behovet for at dygtig gøre sig endnu mere indenfor springning, hvorfor hun tog de to efterfølgende år hos Kim Andersen i Brande.
Efter trænereksamen var Tania klar over, at det var dressur hun ville specialisere sig indenfor. En mulighed for at vende tilbage til kendte rammer på Vilhelmsborg, åbnede sig og Tania afslutter nu sin berider uddannelse til sommer, på Vilhelmsborg under chefberider Hans Jørgen Nørgaard.

Tania var i sine pony- og juniorrytter år, springrytter og var sikker på at en uddannelse som berider, skulle være med overvejende springheste. Men eftersom berideruddannelsen inkluderer begge ridediscipliner, vidste Tania at hun måtte tage hånd om dressuren. Disciplinen fandt hurtigt vejen til Tania´ hjerte, som fortæller at jo ældre hun blev, jo større mening gav dressuren.

”Det der virkelig tiltaler mig, er sammenspillet mellem hest og rytter. At man kan gøre kommunikationen så fin, uden egentlig rigtig at kan kommunikere med dem. Det er meget taknemmeligt at de finder ud af hvad de skal. Derfor er jeg også begyndt at brænde så meget for dressursporten, det er så givende at mærke at der sker en udvikling”

En tro følgesvend

Da Tania påbegyndte sin uddannelse, var det en stor drøm at få lov til at uddanne en dressurhest, helt op til Grand prix. Under sit første læreår fik hun den 6-årige hest, Carrera e. Carano/Landino, i ridning. Samarbejdet bar hurtigt frugt, og de blev sammen taget med ud på en længere rejse, gennem hele berideruddannelsen.

Drømmen viste sig at gå i opfyldelse da hun tilbage i februar måned, red ind på banen på Carrera, til deres fælles Grand Prix debut. Parret kvalificerede sig til DM, som desværre er aflyst grundet situationen med Covid-19.

”Det har været en meget speciel rejse med Caccera, og uden tvivl den største, under hele min læretid. At kunne fuldføre sådan en uddannelse af en dressurhest, var en drøm der gik i opfyldelse”

Carrera er avlet og ejet af Tenna Andersen, hoppen følger med Tania på Julianelyst sammen med hendes to yngre heste.

Tania og Carrera

Tania er allerede påbegyndt samarbejdet med Blue Hors og ses her med 4-årige Leandor B. (e.Governor / Rousseau) Som hun har fået med på Vilhelmsborg, indtil de flytter på Julianelyst.

En ny hverdag på Julianelyst

Udover at skal fungere som berider på stedet, og uddanne heste fra Blue Hors, vil Tania komme til at stå for den daglige drift af stalden på Julianelyst.

”Jeg håber at jeg kan bidrage til at skabe et godt miljø, som de øvrige medarbejdere – og heste trives i. Et miljø med en god kommunikation, hvor alle bygger hinanden op, således vi kan skabe nogle gode resultater i fællesskab, som alle føler sig inkluderet i”

Tania ser frem til den nye hverdag på Julianelyst og fortæller om ansættelsen:

”For mit vedkommende er ansættelsen på Blue Hors, et drømmesenerie! Som nyudlært at kunne blive ansat i så stor og professionel en organisation, er en kæmpe mulighed for mig - både for at udvikle min ridning, men også for at udvikle mig personligt.
Mit indtryk er at der er styr på alt, og jeg bliver kun mere og mere begejstret for hvad fremtiden vil bringe, jo flere mennesker fra teamet jeg møder. Min fornemmelse er at der er et godt og sundt miljø, hvor man er god til at hjælpe og sparre med hinanden - ryttere såvel som i det administrative"

Sportschef for Blue Hors Ulrik Gerstorf Sørensen ser frem til samarbejdet med Tania og udtaler:

”Vi har hørt godt om Tania, som har fået nogle meget fine udtalelser med på sin vej. Hun er en dygtig rytter og passer godt ind i profilen vi søgte på Julianelyst.
Vi ser frem til at få skabt et miljø med høj aktivitet og en god holdånd, hvor Agnete og Tania kan sparre sammen og supplere hinanden”

Ulrik Gerstorf Sørensen

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.