Ugens Hingst – Zackerey

I denne uge skal du møde Blue Hors Zackerey, der ikke blot er gudesmuk, men også besidder en særlig evne til altid at fokusere på sin rytter. Tilmed giver hans første føl tårnhøje løfter

1. Forside
2. Nyheder
3. Ugens Hingst – Zackerey

Sidste år blev Blue Hors Zackerey tildelt den sjældne opdrættermedalje i guld, havde en super følårgang i Tyskland og blev nr. 2 i det danske 4-års championat. I år er hans første store følårgang i Danmark, og det ser allerede ualmindeligt lovende ud. Derfor ser vi med spænding frem til at opleve dem på skuerne.

– Selv om Zackerey ikke havde mange føl i Danmark sidste år, så så vi nogle rigtig gode føl herhjemme, og mange super føl i Tyskland, så Blue Hors indkøbte en del føl af hans første årgang, fortæller avlsleder Martin Klavsen og tilføjer, at Zackerey er en ret fuldendt hingst, der passer til alle hoppetyper. Han har masser af mekanik og en hurtig afvikling i bevægelsen, så han bør måske ikke bruges på hopper, der er for hurtige i bevægelsen.

Martin beskriver Zackerey som en spændende hingst, der besidder en fremragende morstamme og en super fed personlighed. – Han er bare på, når han kommer ind på banen og viser sig altid med masser af udstråling og charme.

Blue Hors’ sportschef Ulrik Gerstorf Sørensen udtaler, at når nu Zack er kongen på Blue Hors, så er hans søn Zackerey uden tvivl prinsen. – Han er jo bygget fænomenalt godt og har viljen, lysten og bevægelserne og dermed de bedste forudsætninger til at træde i sin fars fodspor.

Zackereys groom er Robbie Sandersen, der har ansvaret for alle Daniel Bachmann Andersens heste, og dermed også for Zackereys far, den internationale Grand Prix-stjerne Blue Hors Zack. Robbie fortæller: – Zackerey er præcist som sin far på den måde, at man kan få ham til hvad som helst, hvis bare han får masser af kærlighed. Han elsker at blive kælet for. Jeg synes, at Zackerey passer helt perfekt til Daniel. Han har både den attitude og den størrelse, der giver 100% harmoni sammen med Daniel.

Daniel Bach Andersen fortæller, at Zackerey for ham er, hvad han kan forestille sig, at Zack var som ung: Kraftfuld, energisk og med store ambitioner. – Zackerey vil faktisk for meget sin egen alder taget i betragtning, så jeg arbejder mest på at lære ham, at han bare skal slappe af, og derfor rider jeg ham forsigtigt, løsgørende og afbalancerende. Faktisk rider jeg ham ofte ud i bakkerne, som jeg også gør med mine ældre heste.

– Han er ikke blot gudesmuk, men har også et super sind. Han kigger aldrig, kan fokusere på sin rytter, også selv om andre heste omkring ham er tændte, forklarer Daniel med begejstring i stemmen.

Ud af Danmarks mest præstationsstærke hoppestamme

DVH 1265 | 2014 | Mørkebrun | 174 CM

Suveræne første følårgange med vinderføl og topauktionsføl i ind- og udland.

Nr. 2 ved DRF’s championat for 4-års heste med 9,46 point.

Guldmedaljehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring.

Hauptprämiensieger i Oldenburger Verband.

OVERGAARD'S HIT ME BLUE HORS ZACK
PADAME SANDRO HIT ORONA ROUSSEAU
PASTORALE SOLOS CAREX LORETTA SANDRO SONG KARONA JAZZ ZSUZSA FERRO
Se hele stamtavlen Luk stamtavlen
Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.