Ugens Hingst - Blue Hors Zack

Det er kun ganske enkelte hingste forundt at have så stor succes i både avl og sport. Blue Hors Zack er en af tidens mest omtalte hingste, og så er han faktisk tilgængelig på fersk sæd i år

1. Forside
2. Nyheder
3. Ugens Hingst - Blue Hors Zack

Blue Hors Zack, der i sidste uge opnåede en fjerdeplads med Daniel Bachmann Andersen i World Cup-finalen i Göteborg, er Ugens Hingst.

– Vi er utroligt stolte af at have en hingst, som ligger i Top 10 på FEI’s verdensrangliste i dressur, og som samtidig kan levere frisk sæd. Han er jo en meget stor beskeler og har adskillige Grand Prix-afkom, der også ligger på verdensranglisten og er stærkt på vej op ad, fortæller Blue Hors’ avlsleder Martin Klavsen og tilføjer:

– Zack har præsteret på mange forskellige hopper, men på det gode, gamle, gedigne tyske blod kan han virkelig gøre en forskel. Han er bedst på hopper med sving og elasticitet, og så har han så meget at byde ind med selv.

Zack stoler blindt på sine folk

Blue Hors’ sportschef Ulrik Gerstorf Sørensen kalder Blue Hors Zack ”dressurhingstenes konge”. – Han har udviklet sig fantastisk og har stadig point at hente hele vejen rundt, så man har ikke set det sidste til Zack i sporten. Det enestående er, at han også avlsmæssigt præger verdenseliten. Han er en stempelhingst fra allerøverste hylde.

Zack har været i Blue Hors’ eje siden han var tre år – for 12 år siden. Derfor har han også haft flere forskellige ryttere i løbet af sin dressurmæssige uddannelse. Daniel Bachmann Andersen overtog tøjlerne for fem år siden, efter at hingsten havde været sat tilbage i sin uddannelse pga. et hændeligt uheld i stalden, hvor Zack mistede synet på sit højre øje.

– Zack er jo blind på det ene øje, men han stoler på os, og han gør, hvad vi beder ham om. I starten kunne han være skeptisk til stævne eller i ukendte omgivelser, men i dag stoler han bare ”blindt” på, at jeg holder øje med, at vi ikke rider for tæt på hegn eller barriere, fortæller Daniel.

Zack siger tak hver dag

– Da jeg overtog Zack, manglede han stadig den grundlæggende forståelse for nogle af Grand Prix-øvelserne, så han var lidt blevet stemplet som en god lilleturshest, men jeg kunne super godt lide ham, og han fik gradvis mere og mere tillid til mig og holdt op med at rejse sig. Zack har virkelig lært mig meget, ikke mindst om tålmodighed, og vi blev alle klogere på, hvad Zack egentligt indeholdt. Jeg anede slet ikke, hvor god han ville blive, fortæller Daniel og tilføjer, at Zack er en helt fantastisk stævnehest, fordi han kvitterer for publikums opbakning. – Jo mere stemning publikum skaber, jo bedre bliver han. De kan klappe under programmet, som man nogle gange ser i USA, og det passser Zack fint. Derfor vil jeg gerne ride World Cup-finalen på ham i Las Vegas næste år, slutter Daniel.

Daniels hestepasser er engelske Robbie Sanderson, der har en helt særlig fornemmelse for heste, deres behov og deres velvære. – Zack er som min bedste ven, for han forstår at værdsætte alt det, jeg gør for ham. Han siger tak hver dag, og jo mere kærlighed han modtager, jo mere giver han tilbage. Han gør sig umage for at blive kløet og kælet, og han elsker, når Daniel rører ved ham. At hans rytter også tager sig tid til at kæle ham, har også haft betydning for hans udvikling i ridningen, fortæller Robbie med stor overbevisning.

I den absolutte verdenselite i både avl og sport

DVE 943 | 2004 | Brun | 174 CM

Avlsmatador i international topliga.

Danmarksmester 2019.

Nr. 6 på FEI’s verdensrangliste i dressur i 2019.

Nr. 4 ved World Cup-finalen i Göteborg 2019.

Vinder af to World Cup-kvalifikationer.

Far til internationale GP-heste som Blue Hors Zepter, Glock’s Zonik, Zigzag, Zap Zap, m.fl.

ORONA ROUSSEAU
KARONA JAZZ ZSUZSA FERRO
FARONA BELISAR CHARMANTE COCKTAIL LANDY ROEMER BRENDA ULFT
Se hele stamtavlen Luk stamtavlen

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.