To af vores indkøbte hollandske hingste, der stilles til kåring i Dansk Varmblod i år, bliver desværre ikke klar til hingstekåringen i Herning i denne uge.
Det drejer sig om 3-årige Blue Hors Leandor e. Governor/Rousseau og 4-årige Blue Hors Kingston e. Glock’s Toto Jr./Turbo Magic
– Leandor lavede i sidste uge en forvridning, og vi vurderer nu, at det bedste, vi kan gøre for ham, er at holde ham hjemme i ro for at være sikre på, at han er 100% i orden, inden vi byder ham noget arbejde, fortæller Martin Klavsen og fortsætter:
– Kingston har pådraget sig en lille muskelskade, og også her gælder det, at vi ikke vil løbe noget risiko for hans helbred.
Martin Klavsen er dog ikke i tvivl om, at begge hingste bliver helt fit for fight til Dansk Varmblods Efterkåring tirsdag den 2. april på Vilhelmsborg.