Stor - større - Aachen

Aachen er bare det største af det største - det er her hele verdenseliten samles og dyster om de prestigefulde medaljer.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Stor - større - Aachen

Grand Prix CDIO5* - 1st Stage Lambertz Nations' Cup

Danmark kæmper om medaljerne i den 5* Nations Cup og med på holdet er 2 Blue Hors ryttere:

Agnete Kirk Thinggaard -  Jo Jo AZ

Daniel Bachmann Andersen - Blue Hors Don Olymbrio 

Med på det danske hold er desuden Cathrine Dufour og Anders Dahl

Her - der - alle vegne - happy hour med Daniel på Blue Hors standen.

Daniel kommer mere eller mindre direkte fra Falsterbo Horse Show, hvor han netop har vundet den internationale CDIO5* Kür med over 85% på Blue Hors Zack.

At Daniel rider på en bølge - eller rettere tsunami - af succes - ja det har givet ham en selvtillid og et overskud, der bare gør ham endnu bedre. Han rider på banen med en sikkerhed og ikke mindst en myndighed, der vidner om, at han ikke er et sekund i tvivl om at han her kommer på en hest, der er med ham 100% og klar til at levere varen.

Don Olymbrio har en elegance og power med i alle øvelserne og selvom han ikke helt har den samme erfaring som Zack på dette niveau bærer Don Olymbrio ubesværet, og i total harmoni, Daniel gennem den ene øvelse efter den anden. 

Også Agnete havde en god start på JO AZ, hvor et par enkelte fejl sneg sig ind i serierne. Men hun var yderst tilfreds med at ride til over 71% og med Daniels score på 78,3% ligger Danmark sig lunt i svinget og det bliver spændende at se hvad det rækker til når de lørdag skal dyste i 2. runde af Nations Cup.

 

Se resultaterne HER

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.