Zenon vinder Dansk Varmblods egnethedstest i Billund

Zackerey-sønnen Zenon blev weekendens vinder af Dansk Varmblods egnethedstest i Billund med 860 point!

Zenon vinder Dansk Varmblods egnethedstest i Billund

Zenon efter Blue Hors Zackerey/Blue Hors Don Romantic (opdrætter: Susanne og Peter Albæk Kolding) blev dagens vinder af Dansk Varmblods egnethedstest i Billund med 860 point. Zenon blev redet af sin daglige rytter, Blue Hors berider Ulrik Falbe-Hansen, og opnåede følgende karakterer: skridt: 8,5, trav: 8,5, galop: 8,5, ridelighed: 9 og kapacitet: 8,5.

Masser af Blue Hors-islæt i placeringerne

Dagens nummer 2 blev Blue Hors Emilio/Blue Hors Zack-sønnen Harrysminde Esto (opdrætter: Stutteri Harrysminde), der med 850 point, og rytter Gustav Meinertz i sadlen, gjorde flot figur.

Harrysmindes Esto har vundet Blue Hors Dressurchampionatet som både 3- og 4-års, og vi glæder os selvfølgelig til et gensyn med denne fantastiske hest i Herning, 2023!

Harrysminde Esto

Blandt de placerede heste, så vi også disse heste:

Nummer 4

  • Blue Hors Don Olymbrio-sønnen Viva O’Malley, redet af Silje Bakken

Nummer 12

  • Blue Hors Emilio-sønnen Emotion Majlund, redet af Lotte Staarup

Nummer 14

  • Blue Hors Fifty Cent-datteren Dørr’s Fiffi, redet af Steen Blicher

Nummer 18

  • Blue Hors Din Olymbrio-sønnen Don Bronson, redet af Marie Witt Poulsen