Genkomsten af FEI Dressage World Cup™ i Herning denne weekend blev en drømmestart på begyndelsen af stævneserien, der præsenterede os for nye såvel som velkendte toppartnerskaber.
For et år siden bed pandemien sig fast i arrangementet, der måtte nedjusteres fra at være et stort åbningsstævne af den vesteuropæiske del af FEI Dressage World Cup ™ 2020-2021 i Jyske Bank Boxen til at blive et mindre arrangement afholdt på Danmarks Nationale Ridecenter Vilhelmsborg. Dette stævne blev ét af blot to World Cup kvalifikationsstævner, der blev afholdt, før World Cuppen i 2020 helt måtte opgives og aflyses.
.. Men i år var stævnet vendt stærkt tilbage til sine vante rammer!
Til start ved FEI Dressage World Cup™ Herning 2021 var hele det danske dressurlandshold, der deltog ved OL i Tokyo 2020 i august.
Cathrine Dufour var til start på sin olympiske makker fra OL i Rio i 2016, Atterupgaards Cassidy (Caprimond/Donnerhall, opdrætter: Atterupgaard), Carina Cassøe Krüth havde sin OL-hest Heiline's Danciera (Fürstenball/De Niro, opdrætter: Stald Heiline), ligesom OL-reserven Charlotte Heering havde medbragt sin Bufranco (Negro/Zevenster, opdrætter: Fr.C. Kroot, Haghorst). Disse højaktuelle landsholdsryttere blev yderligere flankeret af OL-rytter fra Rio i 2016, Anna Kasprzak, på Rock Star 13 (Rockwell/Weinberg) samt Lone Bang Larsen på Thranegaardens Rostov (Blue Hors Romanov/Diamond, opdrætter: Jens Riishede Jensen).
Også Tyskland var velrepræsenteret med topryttere som den femdobbelte olympiske mester i military, Ingrid Klimke, på den 13-årige avlshingst Franziskus 15 (Fidertanz/Alabaster, opdrætter: Elisabeth Albers), World Cup™ 2013-vinderen, Helen Langehanenberg på Annabelle 110 (Conteur/Linaro, opdrætter: Günther Fielmann) og Frederic Wandres på Bluetooth OLD (Bordeaux 28/Riccione, opdrætter: Gestüt Lewitz).
De hollandske ryttere var ligeledes på jagt efter kvalifikationspoint ved den tidlige sæsonstart på World Cuppen. Heriblandt var Marlies van Baalen på Go Legend (Totilas/Olympic Ferro, opdrætter: Stal Wittenberg), Vincent van Gasselt på Delacroix 11 (Dancier/Don Crusador, opdrætter: Hagemann), Thamar Zweistra på Hexagons Double Dutch (Johnson TN/Rubiquil, opdrætter: L.F.L. Van Lieren, Schiedam) og Dinja van Liere på Hermes (Easy Game/Flemmingh, opdrætter: G. Gijsbers).
For Sverige red Jennie Larsson på Zircoon Spring Flower (Painted Black/Armstrong, opdrætter: T. Verhoeven, Tilburg).