Nanna og Orthilia i stærk magtdemonstration ved World Cup Lyon

Med en placering som nummer 4 på førstedagen, var Nanna og Orthilia særdeles klar til fredagens kür ved World Cup Lyon, hvor de red en flot 5. plads hjem i det stærke felt

Blue Hors rytter Nanna Merrald Rasmussen og groom Elise Rensink tog direkte fra World Cup Vilhelmsborg til World Cup Lyon, hvor hun torsdag formiddag red Grand Prix på hoppen Atterupgaards Orthilia (efter Gribaldi/ Donnerschlag, opdrætter: Kristine Much Nielsen).

Det er ikke første gang Nanna og Orthilia deltager ved World Cup Lyon, da de også var afsted sidste år. Stævnet passer godt til ekvipagen, og vi så en velfungerende og koncentreret Orthilia, der gik en fejlfri tur med særligt passage og piaffen som sine højdepunkter. Scoren endte på flotte 74,369 %, der satte Nanna og Orthilia foran dressurdronningen Isabell Werth, der red på Emilio. Det blev til slut til en flot fjerdeplads, der satte niveauet højt for fredagens Grand Prix Freestyle.

Femteplads i stærkt selskab

Det blev til to flotte placeringer til Nanna, Elise og Tille ved World Cup Lyon, der i blandt flere af verdens bedste ryttere virkelig formåede at markere deres enorme styrke
Med flotte 78,930 % i Grand Prix Freestyle, var det en veloplagt ekvipage, der i dag red sig ind på en imponerende femteplads

Relaterede artikler