Sejrssucces for Blue Hors ved Horses & Dreams meets Japan

Eliterytter Nanna Skodborg Merrald, groom Ellen Glinvad, træner Michael Søgaard og hestene Blue Hors Zack, Blue Hors Farrell og Atterupgaards Orthilia er netop kommet hjem fra en forrygende stævneweekend til Horses & Dreams meets Japan Sports Edition hos Hof Kasselmann i tyske Hagen

Nanna Skodborg Merrald & Atterupgaards Orthilia

Nanna & Farrell med dobbeltsejr i CDI1* PSG og Intermediare I

Som første danskere i ilden lagde Nanna og avlshingsten Blue Hors Farrell (Fürstenball/ Dacaprio) hårdt ud til stævnets første dressurklasse i onsdags med et flot sejr i den etstjernede Prix st. Georges. 

Nanna og Farrell red et velovervejet og sikkert program til flotte 74,441%, der hos 4/5 dommere var nok til at stå som klassens klare vinder! Parret blev kun åndet let i nakken af én konkurrent; den svenske OL-rytter Patrik KittelBlue Hors Zack-sønnen Bergsjöholms Valbonne. Men end ikke de kunne stoppe Nanna & Farrell!

Fredag udvidede Nanna og Farrell deres flotte sejr til en dobbeltsejr, da de med 74,824% og en førsteplads i CDI1* Intermediare I, understregede deres fælles overlegenhed! 

Nanna Skodborg Merrald & Blue Hors Zack

Nanna & Zack i toppen af de stærke Grand Prix-felter

Med flere otte- og nitaller og flotte 75,73% lagde Blue Hors Zack (Rousseau/Jazz) og Nanna Skodborg Merrald sig lunt på torsdagens tredjeplads i den CDI4* FEI Grand Prix.

Dette var parrets kun 3. midterlinje i stævneøjemed sammen, så at mænge sig med britiske OL-guldvinder Charlotte Dujardin på Gio (Apache/Tango) (78,26%) og tyske Frederic Wandres med Duke of Britain (Dimaggio/Rubinstein) (75,95%) må siges at være noget af en kraftdemonstration!

Lørdag aften lidt efter 23:00 skulle Nanna og Zack igen på banen. Her i Grand Prix Freestyle, der foregik 'Under the Floodlights' som forberedelse til sommerens OL. Det var Nanna og Zacks første kür sammen, og parret gled fuldstændigt uden tekniske fejl igennem Zacks imponerende kürprogram! Parret scorede 82,025% og det viste sig at være nok til at skabe en nervepirrende tæt konkurrence mellem klassens top 3; Charlotte Dujardin på Gio (84,040%) og Frederic Wandres på Duke of Britain (82,855%) og Nanna Skodborg Merrald på Blue Hors Zack (82,025%).

Med denne overbevisende tredjeplads, er der ingen tvivl om at Nanna og Zack er i den absolutte top af dressursporten.

 

Nanna & Zack til præmieoverrækkelsen for Grand Prix Freestyle

Fejring af ugens resultater ved hjemkomsten til Blue Hors

Nanna & Orthilia vinder Grand Prix

Efter et flot og stabilt program til 72,6% i fredagens CDI4* FEI Grand Prix, hvor en lille misforståelse i etterchangementerne kom til at koste dyrt i det stærke felt, kom Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia (Gribaldi/Donnerschlag) (opdrætter: Kristine Munch Nielsen) stærkt tilbage med en sejr i søndagens Grand Prix klasse! 
Søndag formiddag med starttid kl. 09:12, red Blue Hors eliterytter Nanna Merrald og Orthilia sig ind på en suveræn førsteplads med 74,478% i dagens CDI4* FEI Grand Prix-klasse.
  • Med denne sejr tæller weekenden ikke mindre end tre sejre og to tredjepladser ud af seks starter for Nanna, Ellen, Blue Hors Farrell, Blue Hors Zack og Atterupgaards Orthilia. 
    En imponerende statistik fuld af dressur-højdepunkter af allerhøjeste kvalitet!

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia til æresrunde efter sejren i søndagens Grand Prix

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia fra fredagens Grand Prix

OL-kvalifikationenerne i hus på Zack & Orthilia

Med dette flotte resultat (og resultaterne fra Salzburg med Orthilia og fra Le Mans med Zack) har Nanna, Orthilia og Zack nu opfyldt kvalifikationskravene til sommerens Olympiske Lege i Tokyo, Japan, til stor begejstring hos både Nanna, træner Michael og resten af Blue Hors!

Vi krydser fingre og håber vi får lov at se en af kombinationerne på A-landsholdet!

Relaterede artikler