Nanna & Farrell vinder CDI1* PSG til Horses & Dreams meets Japan Sports Edition 2021

Blue Hors eliterytter Nanna Skodborg Merrald, hoppen Atterupgaards Orthilia og avlshingstene Blue Hors Farrell og Blue Hors Zack er i denne uge til stævnestart i tyske Hagen.

Som første dansker i ilden, vandt Nanna og Farrell stævnets første dressurklasse, der var en etstjernet Prix st. Georges

Nanna Skodborg Merrald & Blue Hors Farrell

Nanna & Farrell efter et veloverstået vet-check

Farrell og Nanna til onsdagsfest i CDI1* Prix St. Georges

Onsdag kl. 14.08 havde Nanna Skodborg Merrald på avlshingsten Blue Hors Farrell (Fürstenball/ Dacaprio) sin første starttid ved stævnet Horses & Dreams meets Japan Sports Edition 2021 hos Hof Kasselmann i den tyske by Hagen

I en CDI1* Prix St. Georges kom Nanna og Farrell velovervejet og sikkert programmet igennem med flotte 74,441% og adskillige highlights! De lå som suveræne vindere af klassen med et flot forspring igennem hele startlisten, indtil anden sidste rytter; den svenske OL-rytter Patrik KittelBlue Hors Zack-sønnen Bergsjöholms Valbonne, som de eneste formåede at ånde dem lidt i nakken til slut. Men end ikke dette kunne stoppe kometparret Nanna & Farrell, der hos 4 ud af 5 dommere var klassens klare vinder!

Blue Hors-afkom til start i Hagen

Udover Nanna, Farrell, Zack og Orthilia, holder vi på Blue Hors også øje med de afkom efter vores hingste, der er til stævnestart.

Andre afkom, der har meldt deres ankomst på de aktive startlister, udover Patrik Kittels Bergsjöholms Valbonne e. Blue Hors ZackEpson (opdrætter: Marita Strauch), kommer bl.a. i kvalifikationsklassen for Nürnberger Burg pokalfinalen, der går i lilletur, hvor der er følgende Blue Hors-afkom til start:

  • Nicole Wego-Engelmeyer på Citation 3 e. Zack/ Don Gregory
  • Beata StremlerDe Maisi're e. Blue Hors Don Romantic/ Rohdiamant (opdrætter: Theodor Wilken)
  • Friederike TebbelDon Finito e. Blue Hors Don Schufro/ Sandro Hit (opdrætter: Josef Meuwissen)
  • Helen Langehanenberg på Straight Horse Ascenzione e. Zack/Don Schufro (opdrætter: Stutteri Straight Horse)


I de firestjernede Grand Prix-klasser møder Nanna, Orthilia og Zack både en søn efter Zack selv, men også et afkom efter stutteri Ask-hingsten Carson Ask:

  • Gabriele H. -KieferCyprus Ophelia e. Blue Hors Rosoff/ Ragazzo (opdrætter: Bruno Hindkaer)
  • Astrid NeumayerZap Zap e. Zack/ Leonardo (opdrætter: Morten Thomsen)
  • Hiroyuki Kitahara Huracan 10 e. Blue Hors Hotline/ Don Schufro (opdrætter: Lars Christensen)
  • Daniel Bachmann AndersenCarso'ni e. Carson Ask/ Leendert (opdrætter: Svend Aage Juhl)
  • Henrik RousteRosetti e. Blue Hors Romanov/Midt-West Ibi-Light
  • Daniel Bachmann AndersenMarshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic/Michellino (opdrætter: Tina Christoffersen & Nicolai Jepsen)

Altså har vi et spændende felt spækket med både danskavlede heste OG afkom efter danskejede hingste! Gode tegn for den danske dressuravl!

Relaterede artikler