Flot tredjeplads til Laura og Veneziano ved Herning2022

I dag skulle CDI-U25-rytterne ride deres kür-programmer på Stutteri Ask Stadium - og Veneziano viste igen i dag godt humør under sin rytter Laura, der red hingsten rundt på flotteste vis på det store stadium
Flot tredjeplads til Laura og Veneziano ved Herning2022

Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano

En sejr i bagagen og en tredjeplads til afslutning

Blue Hors berider Laura Kristine Thorup og avlshingsten Blue Hors Veneziano (efter Vivaldi/Donnerhall) gjorde flyvende figur i går, da Laura kunne fremvise en noget frisk Veneziano på BB Horse Arena i Herning. Men ekvipagen gjorde det forrygende, trods et højt energiniveau, og kunne med 70.470 % kalde sig vindere af gårsdagens U25-dressurklasse.

I dag skulle de en tur i Stutteri Ask Stadium og vise deres kür-program. Veneziano og Laura havde en overvejende god tur, der dog havde en enkelt piruette i galop, der blev til den store side. Men, de takter vi generelt ser ved dette par, er smækfulde af kvalitet og klasse.

Parrets kür-program blev belønnet med 73.142 % og en tredjeplads. Det var dog ikke et genneført enigt dommerpanel, da den ene dommer ved M, havde placeret ekvipagen på klassens førsteplads – og altså må være lige så vild med Laura og Veno som vi er på Blue Hors.

Det var altså en glad ekvipage, bestående af Veneziano og Laura, der mødte op til præmieoverrækkelse efter to gode dage med placeringer i CDI-U25 dressuren i Herning under verdensmesterskaberne.

Stort tillykke til Laura og Veneziano fra hele Blue Hors