Girl-power ved World Cup Neumünster

I denne weekend har Nanna Skodborg Merrald været til start ved World Cup Neumünster på Atterupgaards Orthilia, ligesom også Blue Hors Zepter var til start ved stævnet under sin rytter, Patrik Kittel. Alle gjorde flot figur og sluttede med super placeringer i det stærke felt, hvor også den regerende OL-guldvindende ekvipage, Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB, var til start!

Orthilia og Nanna //FEI, Stefan Lafrentz

"Personlig rekord i Grand Prix og Grand Prix Kür med 77.9 % og en 3. plads i Grand Prix og 84,5 % og en 3. plads i vores fantastiske kür-program! Jeg er så stolt og ved næsten ikke hvad jeg skal sige! Orthilia bliver bare kun bedre! Kæmpe tillykke til mine holdkammerater, Cathrine Dufour og Carina Krüth, der gav kamp til stregen! Et kæmpe tak til mit fantastiske team, Ellen Glinvad Nielsen, Michael Søgaard og Blue Hors, uden jer, ville intet af dette have været muligt!"

- Nanna Skodborg Merrald

Nanna og Orthilia i toppen af lørdagens korte Grand Prix ved World Cup Neumünster

Nanna Skodborg Merrald og hoppen Atterupgaards Orthilia (Gribaldi - Donnerschlag, opdrætter: Kirstine Munch Nielsen) red, ved World Cup Neumünster stævnet i Tyskland, til flotte 77.921 % i de korte Grand Prix-program. Med dette resultat blev de dagens bedst placerede danske ekvipage - og indehavere af en imponerende tredjeplads i det ekstremt stærke felt!

Placeret som nummer otte, Patrik KittelBlue Hors Zepter med 73.131 %, der gjorde deres (imponerende) stævnedebut som ekvipage.

play-icon
play-icon

Blue Hors Zepter og Patrik Kittel samt Atterupgaard Orthilia og Nanna Skodborg Merrald

Dansk girl-power i søndagens kür-finale

Søndag er som oftest lig med Grand Prix Kür - og ved FEI Dressage World Cup i Neumünster, var både Blue Hors Zepter og Atterupgaards Orthilia klar til en tur i ilden med deres ryttere; Patrik Kittel og Nanna Skodborg Merrald

For Blue Hors Zepter og svenske Patrik Kittel blev det til en imponerende sjetteplads (lige i hælene på dressurdronningen Isabell Werth) efter en flot kür til 81.325% De to danske piger i videoen nedenfor, Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour, sneg sig på overbevisende vis forbi Isabell Werth! For Nanna og Atterupgaards Orthilia blev det til endnu en vild tredjeplads til deres flotte kür, der blev honoreret med 84.480%. I hælene på Nanna og Orthilia kom endnu en dansker, nemligt Nannas holdkammerat fra OL, Carina Cassøe Krüth og hesten Danciera, der red sig ind på en mega flot 4. plads (også foran Isabell Werth).

play-icon
play-icon

Relaterede artikler