Blue Hors Zack-datteren Straight Horse Ascenzione vinder Nürnberger Burg-Pokal kvalifikation

Ascenzione og Helen Langehanenberg har netop været i ilden i St. Georges Special* kvalifikationsklassen til Nürnberger Burg-Pokal med flot sejr til følge!

Straight Horse Ascenzione e. Zack/ Blue Hors Don Schufro

Klassen blev vundet af den danske sølvmedaljehoppe og dobbelte UVM-finalist; Straight Horse Ascenzione (opdrætter: Stutteri Straight Horse v/Mogens Pedersen & Eva Götszche), der er ud af det gyldne Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro-kryds. Det er samtidig et kryds lavet på en hoppe, der gør Ascenzione til helsøster til superhingsten Sezuan.

Ascenzione rides af den tyske landsholdsrytter Helen Langehanenberg, der tidligere har udtalt sig med stor begejstring om sin superhoppe.

 

Med 75,512% vandt Helen og Ascenzione dagens klasse og har derfor kvalificeret sig til det prestigefyldte Nürnberger Burg-Pokalstævne. Som klassens nummer to kom Helen Langehanenberg ind på sin hoppen Schöne Scarlett (Scolari/ Londonderry) med 74,171%, ligesom Sönke Rothenberger og danskavlede Fendi 48 (Franklin/ Diamond) (opdrætter: Danish Derby Horse Shows) kom ind på dagens tredjeplads med 74,024%.

Relaterede artikler