"Det var super fedt at være afsted igen!"

Agnete Kirk Thinggaard er endelig tilbage på stævnebanerne, efter den lange nedlukning.
Ved sidste uges stævne i Hjallerup, red hun sig nogle flotte placeringer hjem i de høje klasser. 

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Stævne Hjallerup

Agnete Kirk Thinggaard nåede akkurat hjem fra sit træningsophold ved Lars Petersen i Florida, da Covid-19 ramte hele verden, tidligere på året. Den medførte lange stævnepause, fik i sidste uge endelig sin ende for Agnete.

Ved stævnet i Hjallerup deltog Agnete med to af sine topheste, hingsten Blue Hors Zatchmo og Atterupgaards Orthilia.
I torsdagens Grand Prix red hun sig til en flot 2. plads på Blue Hors Zatchmo med 72.567%, stærkt efterfulgt af 3. pladsen på Atterupgaards Orthilia med 72.467 %.
Fredag stod på Grand Prix Special, hvor hun igen red sig ind på en 2. pladsen på Blue Hors Zatchmo med 73.105%. På Atterupgaards Orthilia blev hun nr. 4 med 70.686%

 

Agnete fortæller selv om stævnet:

"Det var super fedt at være afsted til stævne igen, og mærke den særlige stævne-stemning.
Zatchmo føltes fantastisk – jeg syntes virkelig at han har rykket sig. Tiden i Florida med den intensive træning, har virkelig fået tid og ro til at ”sætte sig” i både ham og jeg, her i Corona-pausen – det kunne jeg virkelig mærke på banen!
Og så var det skønt at have Orthilia med ude igen – hun skal bare have nogle flere ture og finde ro i det hele igen. Hun var super fin den første dag, men lidt for frisk den næste. Jeg er godt tilfreds med hende, vi er i gang igen, og på vej – det har jeg ventet længe på!
Nu er det tid til sommerferie med familien og så venter DM på den anden side"

Det er ingen hemmelighed at stævneåret 2020, har taget en stor drejning for ryttere verden over.
Hør herunder Agnete Kirk Thinggaard, fortælle om følelserne der har fulgt med hele denne omvending, men også om de fremtidige mål og drømme hun har sammen med sine heste.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.