Spændende 4-års hoppe efter St. Schufro er klar til finalen

Sweetness der til dagligt rides af Silje Bakken, fra Bakken Dressage har påbegyndt sin karriere som ridehest med stor succes. Parret er nu klar til at ride ved Pavo og Dansk Ride forbunds championats finale, på Blue Hors i uge 41

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Spændende 4-års hoppe efter St. Schufro er klar til finalen

St. Schufro selv, har i denne sæson gjort sig særdeles godt bemærket, med debut på den internationale scene og aldeles overbevisende sejre i både intermediaire l og Prix. St. Georges.

Hans afkom har været godt repræsenteret ved årets championater og kan se frem imod en lovende tid I sporten. Afkom kendetegnes især ved at have arvet faderens ekstraordinære bevægelsesmønstre.

St. Schufro og Nanna Skodborg Merrald

Sweetness og Silje Bakken vinder 4-års Kvalifikations championatet på Blue Hors

4-årige Sweetness e. Blue Hors St. Schufro/Tailormade Lancelot er ingen undtagelse. Som 3-års blev hun tildelt sølvmedalje ved eliteskuet, med bl.a. karakteren 9 i samtlige gangarter.
Hun har sammen med sin rytter Silje Bakken, vundet hele to af sommerens championats kvalifikationer. Først i Billund hvor equipagen red sig til en suveræn første plads. Dernæst ved Blue Hors´ dressurchampionat, tilbage i juni måned.

Sweetness er i dag ejet af Christine Bock Paulsen, som har indledt et samarbejde med Bakken Dressage, hvor Silje Bakken står for uddannelse af hoppen. Silje fortæller om samarbejdet: ”det er en fantastisk chance for mig, at få lov at ride denne hest. Som rytter er det en unik mulighed at få lov til at beholde den samme hest så længe og være med hele vejen - jeg er meget beæret”. Planen er at Sweetness skal forblive ved Silje ud i fremtiden.

Silje fortæller at det bedste ved hoppen er hendes enorme ridelighed. ”Hun er den samme hver dag og gør altid sit bedste. Når hun er med i byen, er hun endnu bedre - jeg kan virkelig mærke at hun kan lide at vise sig frem”.

I stalden hos Bakken Dressage har de haft flere unge afkom efter St. Schufro. Silje oplever en gennemgående lighed ”det er utrolig ridelige heste med 3 gode, funktionelle gangarter, der alle er meget positive på opgaven og altid prøver hvad de kan. Det er alle heste man bliver glad for at ride på”.

Ud af de I alt 40 4-års heste der er klar til finalen, ligger Sweetness som nr. 18 med 8,50 point. Silje glæder sig til at vise hende frem i de smukke rammer og fortæller om hendes forventninger til finalen: ”Jeg håber hun kan gå afslappet og være ved mig, uden at blive alt for forstyrret af de mange indtryk. Det er fedt at vi får lov til at ride på stedet dagen før, så de kan se omgivelserne lidt an”.

Sølvmedaljehoppen er opdrættet af Lisbeth B. Andersen som fortæller, at hun lige fra føl af, var sikker på at Sweetness ville blive en fremragende ridehest ”hun har temperament og bevægelse helt i top”. Lisbeth forsøger at gentage succesen, da hun til næste sommer venter endnu et St. Schufro føl, på samme hoppe.

”det er fantastisk som avler, at sælge til folk der formår at udvikle hesten i en sådan retning. Det er alfa omega at hesten får den rette rytter og der må jeg sige at Silje har været et godt match. Jeg glæder mig til at se dem ved finalen på Blue Hors” slutter Lisbeth.

Sweetness e. St. Schufro

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.