Solskin og "Gute laune" i Hagen

Søndagen i Hagen bød på ridning i verdensklasse. Særligt Isabell Werth trak lange publikumskøer, da hun skrev autograf overfor Bluehorscare standen, men også i Blue Hors lejren var der stor tilfredshed

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Solskin og "Gute laune" i Hagen

Der var lagt op til giganternes kamp i Grand Prix klassen i dag, hvor hele 4 OL- deltagere var at finde på listen. Og med 5 danskere i klassen, var der også en forventning om, at finde Dannebrog blandt de 15, der går videre til Grand Prix Special i morgen.

 

Blue Hors havde 2 ryttere til start:

 

Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro og Daniel lagde ud med et Grand Prix program med rigtig mange højdepunkter, der blev belønnet med 71,480% og en samlet 9. plads.

 

Og Wasabi OLD og Allan, der med 68,780% endte på  en 12. plads. Begge ekvipager er dermed videre til i morgen, sammen med Charlotte Heering, Agnete Kirk Thinggaard og Anders Dahl.

 

 

CDI4* Grand Prix Kür :

 

Fredag kvalificerede  Zack e. Rousseau/Jazz og Daniel sig til Grand Prix Kür - det er blot 2. gang at ekvipagen starter international Kür, idet de havde deres debut i Herning hvor de fik en flot 3. plads

 

Selvom Zack er midt i en travl bedækningsperiode, har han stadig masser af power at give af, hvilket han virkeligt fik vist i programmet. Faktisk er Blue Hors hingstene noget af et særsyn på dette niveau, hvor man ikke finder mange avlshingste på startlisterne.

 

Det flotte ridt blev takseret til 75,825% hvilket betød en 7. plads - en placering Daniel var mere end tilfreds med.

 

Og Zack........... han er allerede tilbage i stalden, hvor han er klar til at betjene hopperne fra i morgen.

 

PS: Læs mere fra Hagen "Behind the scenes"

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.