Rising stars

Vi står på Blue Hors i år med en stærk kollektion af unge præmiehingste. Emilio, Fifty Cent og Zackerey er de næste 35 dage til indsyning i Tørring, hvor de skal afprøves i dressur og spring.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Rising stars

Efter hingstekåring og hingsteshow i marts måned har hingstene haft træningsfri og har igennem bedækningssæsonen været holdt i gang med let ridning to gange om ugen ved siden af daglig
foldtid. Efter bedækningssæsonens afslutning midt i august er hingstenes træning gradvist intensiveret for at kunne opnå en god grundkondition, så de nu er klar til at blive indsynet.

 

Selvom de alle 3 er dressurhingste, skal de også prøves i springning af hensyn til godkendelse i de tyske avlsforbund.

 

Alle tre hingste kan i kraft af deres moderne type bruges på et bredt udsnit af hopper, og hoppeejerne har udvist dem meget stor interesse allerede i første bedækningssæson, hvor Fifty Cent med over 100 hopper er en af de mest frekventerede unghingste i Danmark. Han følges godt op af Emilio, der med over 70 hopper

bliver den største leverandør af danske føl af den præstationsstærke E-hingstelinje fra Westfalen. Selvom Zackerey i bedækningssæsonen har været udstationeret hos vores samarbejdspartner i Tyskland, har han haft omkring 50 hopper i Danmark, hvilket vi tager som et bevis på, at hoppeejerne gerne vil have del i første følårgang efter de allerbedste unghingste.

 

Zackerey:

​“En helt fantastisk og komplet hingst, som kommer meget tæt på hingsteidealet, både hvad angår afstamning, type og bevægelse. Han er et glansbillede at se på, særdeles udtryksfuld, maskulin, højtstillet og vellinjeret er han med et imponerende gangartspotentiale. Der er både sving, bæring og elasticitet med optimal knæ- og haseaktion og en rigtig dejlig opad-bakke-tendens.”
– Kåringskommissionens kommentar til Zackerey
 

Fifty Cent:
Blue Hors Fifty Cent blev meget fortjent udnævnt til præmiehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring i
Herning i 2017. Et meget populært valg, hvilket også kunne mærkes på stemningen blandt publikum i
Herning. Fifty Cent er en hingst med et særdeles godt eksteriør og fundament og er i besiddelse af tre super gangarter samt meget stor ridelighed. Han er ud af en meget præstationsstærk hoppestamme, og hans far Franziskus og morfar Donnerball er begge uddannet op til Grand Prix.
 
Emilio:
Blue Hors Emilio kendetegnes ved et fantastisk temperament, der gør ham meget nem at
håndtere både fra jorden og fra sadlen, og således er han allerede populær hos berider
Daniel Bachmann Andersen. Hans tre super gangarter og meget spændende afstamning
med stjernehingsten Escolar i kombination med masser af forædlerblod på morsiden gør
ham attraktiv på det danske marked, hvor han blodmæssigt passer utrolig godt ind.
Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.