Rent Blue Hors-produkt vandt i Lienen

Årets hingsteføl er af ren Blue Hors-afstamning

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Rent Blue Hors-produkt vandt i Lienen

Tysklands bedste føl blev i weekenden kåret ved Deutsches Fohlenchampionat i Lienen. Årets hingsteføl er af ren Blue Hors-afstamning

Tyske varmblodsavlere har i weekenden været samlet i Lienen til Deutsches Fohlenchampionat, hvor Tysklands bedste føl blev kåret.

 

I kategorien varmblodshingsteføl gik sejren til en storrammet, korrekt og meget velgående føl fra den kendte avler Arndt Schwierking i Barver. Familien Schwierking har bl.a. utallige topheste også avlet hingsten Blue Hors Londoner og hans halvsøster Romanova e. Blue Hors Romanov, der tilhører Anna Kasprzak.

 

Det unavngivne hingsteføl, der løb med laurbærene i weekenden, er trukket på en hoppe efter Blue Hors Don Romantic (e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Romancier) og faldet efter hingsten Zoom e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro. Zoom er avlet af Dorthe M. Jeppesen og solgt som føl til Blue Hors, der fremstillede ham til den westfalske hingstekåring, hvor han blev præmiehingst og siden solgt.

 

Således står der Blue Hors over det meste af stamningen på Årets Varmblodshingsteføl i Tyskland. Nyd billeder og video af den flotte fyr.

 

Se katalog HER.

 

Se resultater HER.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.