NU puster vi tyskerne i nakken!!

SE VIDEO

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. NU puster vi tyskerne i nakken!!

Det er kun gået fremad siden Daniel i Herning startede på sin World Cup rejse fremad mod finalen i Paris i april. Og selvom det endnu ikke er afgjort, hvem der endelig kommer med, så ligger Daniel lunt i svinget.

Helen Langehanenberg & Damsey (GER) og Dorothee Schneider på Sammy Davies Jr. (GER) var ikke til at komme udenom i Neumünster, hvor Daniel netop har redet sig til en flot 3. plads i såvel Grand Prix, lørdag og Grand Prix Kür søndag. Men Daniel gav dem bestemt kamp til stregen og med 81,475% var det ikke meget der skilte de 3 ad.  Ny personlig rekord for Daniel blev dermed sat, og der er al mulig grund til at tro at denne også snart vil være slået.

 

Der er kamp om de eftertragtede finalepladser og standarden til disse kvalifikatiobsrunder er tårnhøj. Europas allerbedste ryttere er at finde på startlisterne, og selv de mindste fejl kan koste dyrt, derfor er det afgørende at man er absolut velforberedt og fokuseret i de afgørende 5 min man er på banen.

 

Daniel har trænet målrettet og finpudset de øvelser hvor der var plads til forbedring i ugerne frem mod denne turnering. Især er overgangene blevet klart forbedret og i det hele taget har Zack fået en styrke og smidighed, der giver hele programmet et flow og elegance som vidner om stort overskud.

 

Holstenerhalle var fyldt til randen med et oplagt publikum, og selv på dette niveau er der heste, der kan virke nervøse og spænde lidt op. Men det gælder bestemt ikke for Zack - tværimod virker det som om han performer endnu bedre med publikum og netop gør sig umage for at levere en god oplevelse - og det var præcis hvad både Daniel og Zack gjorde i dag - til stor applause fra de mange publikum.

 

Med dette 7. ben i World Cup kvalifikationsrunden er der ikke mange uger til det er endeligt afgjort hvem der skal til Paris............ vi håber og tror på, at Zack og Daniel har en chance for at være blandt dem!!

 

 

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.