Nanna klar til finalerne

Blue Hors rytter Nanna Merrald har kvalificeret tre heste til finalerne på hjemmebane.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Nanna klar til finalerne

3 stærke kort på hånden:

Touch of Olympic L e. Blue Hors Olymbrio er den ene af de tre heste der er gået videre til finalen.

Med et gennemsnit på 9,54 i 5 års championatet, vidner det om en hest med helt særlig kvalitet – og det er også sådan Nanna selv beskriver Touch of Olympic L:

”Touch er en meget komplet hest, med hele pakken”. Nanna forklarer yderligere, at ’Touch’ har et godt temperament og et godt drive. 

 

Nanna & Touch of Olympic

Træning og forberedelse til finalen

Selve træningen frem imod finalen er ikke anderledes for ’Touch’, end den daglige træning. Når Nanna træner Touch disse dage, er det som altid med fokus på grundarbejdet og på at få bygget styrke i ham. Det betyder at der i træningen lægges vægt på at få lavet overgange, temposkift, volter og slangegange.

Selvom Touch har meget energi, så er han også bare 5 år, og derfor har en af del af strategien været at give ham en nem uge to uger før finalen.

”i sidste uge havde han en nem uge hvor vi bare lavede en masse skridtarbejde. Det gjorde vi for at få ham bedst muligt restitueret i kroppen inden finaleugen” forklarer Nanna.

"En rigtig kammerat"

I 7 års finalen har Nanna de to Blue Hors Zack afkom med Blue Hors Zirrus og Blue Hors Zalabaster. Blue Hors Zirrus er gået videre til finalen med det højeste gennemsnit for 7 års heste på landsplan

”Zirrus er en meget funktionel hest og så er han en rigtig kammerat!”

- fortæller Nanna om det velgående og udtryksfulde Zack afkom.

Nanna er særligt begejstret for Zirrus, der også viser stort talent for de samlede øvelser. 

Nanna & Zirrus

Øvelse gør mester:

Når det kommer til træningen af de 7 års frem imod finalen, forklarer Nanna

”de 7 års har naturligvis mere grundstyrke, så derfor kan vi koncentrer os mere om at træne de øvelser der er i programmet”

Med en hest som Zalabaster, har Nanna erfaret at det har været en stor hjælp at ride programmet igennem til dagligt – også på dage hvor hesten ikke lige er der 100%:

”De dage må man ride det igennem og få det bedste ud af det. Så lærer man også at håndtere situationen, hvis den opstår til stævnet”

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.