Viconte - nykåret hingst til Blue Hors

3-års hingsten Blue Hors Viconte, der er efter Vivaldi og en helsøster til Poetin og Samba Hit I-V, er netop blevet kåret i Oldenburger Verband

Den 170 cm store 3-års hingst Blue Hors Viconte blev i sidste uge kåret i det tyske oldenburgerforbund. I sin afstamning forener Blue Hors Viconte de to avlsmatadorer, hollandske Vivaldi og tyske Sandro Hit, der begge har gået dressur på Intermediaire-niveau ved siden af en avlskarriere som linjegrundlæggere.

Vicontes hoppestamme er den gennemslagskraftige østtyske familie, der ligger bag kårede hingste som bl.a. Samba Hit I-V, Caprigold, Quaterback, Quaterhit m.fl. Hoppestammens store internationale gennembrud kom igennem hoppen Poetin e. Sandro Hit/Brentano II, der vandt guld ved UVM som 5-års og blev sin tids dyreste ridehest med ny prisrekord på P.S.I. auktionen.

Flere af Poetins helsøstre er hingstemødre, og en af dem er Vicontes mor. Hans mormor, elitehoppen Poesie, er mor til de kårede hingste Samba Hit I-V og mormor til Quaterback m.fl. Blandt utallige succesfulde sportsheste har hoppestammen leveret dressurheste op til Grand Prix.

Blue Hors Viconte står til rådighed i avlen i denne sæson igennem Blue Hors’ tyske samarbejdspartner Martin Determann.

play-icon

Relaterede artikler