Unghingste fra Blue Hors i flot figur ved hannoveranerforbundets hingstekåring

Et hold unghingste fra Blue Hors har været afsted til hingstekåring i Verden, hvor de er blevet fremstillet for dommerne fra det tyske hannoveranerforbund - og det har givet en præmiehingst mere til samlingen på Blue Hors!

Præmiehingst efter Bonds - Dante Weltino

Katalognummer 12 efter Bonds - Dante Weltino - Rohdiamant //EQWO

Præmiehingst efter Bonds/Dante Weltino

Med til Verden, havde vi katalognummer 12 efter Bonds - Dante Weltino - Rohdiamant (opdrætter: Marietta Kappelhoff-Dorenkamp, Beckum), der er født den 13. marts 2020 og måler 171 cm. i stg. Hingsten gjorde flot figur og imponerede både dommere og publikum. Hingstens mor, Dorette, har to halvsøskende, der er succesfulde i Grand Prix-dressur, hvilket gør denne unghingst særdeles spændende også som kommende ridehest.

Derfor blev han selvfølgelig kåret som præmiehingst!

Katalognummer 40 efter Glamourdale - Londonderry - Fürst Heinrich

Endnu en kåret hingst - og bedste longeførerhold

Katalognummer 40 efter Glamourdale - Londonderry - Fürst Heinrich (opdrætter: Christian Thelker, Ostercappeln), der måler 168 cm., opnåede også kåring. Denne hingst er bror til hoppen Delire Damour, der er aktiv i international dressur på lilleturs-niveau.

Og de fremviste hingstes longering har i særdeles været i top! Blue Hors avlsrådgiverne Lennart Lindberg og Jesper Bisgaard Nielsen blev nemlig kåret som bedste longeførere - det må derfor have været et glad hold fra Blue Hors, der kunne fejre en veloverstået hingstekåring på turen hjem til Danmark!

play-icon

Relaterede artikler