To gange 10 til St. Schufro-datteren St. Paris i Dansk Varmblods unghestechampionat

I dag foregik første afdeling af unghestechampionatets fremmedryttertest, hvor championatets deltagende heste skulle prøverides af testrytter Daniel Bachmann Andersen. Her brillierede særligt én hest, nemlig St. Schufro-datteren Lyngbjergs St. Paris

To gange 10 til St. Schufro-datteren St. Paris i Dansk Varmblods unghestechampionat

"Det her er en hest, der virkelig får en til at føle, at det ser lækkert ud, når man rider den. Om det gør, det må I vurdere, men det føles virkelig godt!"

Daniel Bachmann Andersen

I dag blev det Victoria Vallentins Lyngbjergs St. Paris efter Blue Hors St. Schufro – Blue Hors Rockefeller (opdrætter: Bente Børjesson), der ejes af Vallentin Dressage og Unlimited Dressage, som gav Daniel Bachmann Andersen den bedste ridetur i Dansk Varmblods Unghestechampionat.

St. Paris var en af flere afkom, der har repræsenteret Blue Hors St. Schufro flot ved dette års unghestechampionater – og i morgen bliver der igen St. Schufro-afkom at se under testrytter.

10 for ridelighed og kapacitet

Daniel understregede hoppens store kapacitet og hvordan den bare suger frem til hånden fra start. Han påpegede hoppens følsomhed og flotte forberedelse til championatet samt den virkelig gode fornemmelsen hun gav. Det eneste Daniel kunne sætte en finger på i dag, var at der kunne trænge lidt mere sving og bæring i traven, men at dette på ingen måde tog fornøjelse fra rideturen. Han beskrev St. Paris som en hest, der har det hele, og som kan blive til noget helt stort. Derfor gav han hende også både 10 i ridelighed og kapacitet, hvilket var nok til en flot andenplads i championatets endelig opgør.