Hvorfor skinner Blue Hors-hingstene mere?

Flere ved hingstekåringen i Herning har bemærket, at hestene fra Blue Hors igen i år så blankere og sundere ud i pelsen og har spurgt os hvorfor

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Hvorfor skinner Blue Hors-hingstene mere?

Efter det nye aprilnummer af Ridehesten er udkommet, er vi blevet spurgt af endnu flere, hvordan vores heste bliver så blanke i pelsen. Opstillingsbillederne af hingstene viser åbenbart igen i år, at hingstene fra Blue Hors har en helt særlig glød og glans i pelsen og derfor fremstår de mere skinnende.

 

Generel trivsel og velvære er en vigtig faktor, men klargøring spiller naturligvis også en stor rolle for hestens fremtoning, og her skal man tænke langsigtet. Det er vigtigt med de rigtige plejeprodukter, men den grundlæggende kvalitet i hestens pels skabes igennem fodring.

 

For at give de interesserede et kompetent svar, har vi spurgt nogle af de folk her på Blue Hors, som står for fodring og pasning af hestene. Esben Møller, der har det overordnede ansvar for hingstene, er ikke i tvivl om, at en fornuftig foderplan spiller en afgørende rolle.

– Et ordentligt grovfoder er vigtigt, og vi producerer det selv og sikrer på den måde den højeste kvalitet.

 

Vi har også talt med Kaspar Opstrup, der er ansvarlig for Blue Hors Care. Han fortæller:

– Vi har anvendt tilskudsproduktet Feed Complex som det grundlæggende tilskud igennem alle år på Blue Hors. Det er et højtkoncentreret vitamin- og mineraltilskud, som virker hele vejen rundt, og det er vores erfaring, at det også er medvirkende til at sikre hestene sund hud og pels indefra. Produktet har i øvrigt fået nyt navn, og heder nu Multi Feed, fortæller Kaspar.

 

Ellen Glinvad Nielsen, der har været ansat på Blue Hors i 10 år, er hestepasser og tilknyttet de heste, Allan Grøn rider.

– Inden vi tog til Herning, vaskede vi hestene i Blue Hors De Luxe Shampoo, så de var helt rene hjemmefra, og så brugte vi Blue Hors Super-Shine for at få pelsen til at se ekstra godt ud, inden hestene skulle på banen. Ellers tror jeg, at en rigtig god strigletur hver eneste dag er medvirkende til, at hestenes hårlag altid ser sundt og blankt ud, fortæller Ellen.

 

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.