Historisk dag for Zack og Daniel

Lige da man troede at nu kunne det ikke blive bedre end det fantastiske ridt Daniel havde på Zack i GP lørdag - går han ind og leverer en fuldstændig sublim præstation i GP Freestyle

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Historisk dag for Zack og Daniel

Zack og Daniel er historien om ekvipagen, som det i foråret glippede for, at blive udtaget til landsholdet. Daniel har imidlertid aldrig tvivlet på hingstens helt exceptionelle kvaliteter, men det kan være svært i bedækningssæsonen både at skulle præstere på banen og have mange hopper til bedækning. 

 

Bedækningssæsonen er slut og Daniel har dermed kunnet arbejde målrettet og fokuseret frem mod World Cup i Herning og han leverede i gårsdagens Grand Prix et sikkert ridt, der med sine mange højdepunkter høstede høje karakterer hos dommerne. Han blev 2. bedste dansker og med 73.980% og en flot 5. plads, var han mere end tilfreds.

 

Men mere vil have mere og når man først har smagt sejrens sødme så er det svært at skulle nøjes - og det ligger bestemt heller ikke i Daniels DNA at hvile på lauerbærerne. Med andre ord - han red for at vinde. 

Konkurrencen var tæt og der var ikke plads til fejl i søndagens Freestyle. Og trods en stopfyldt Boxen kunne man næsten høre en knappenål falde til jorden inden Daniel signalerede at han var klar til musikken.

 

Lethed og power, så enkelt kan man beskrive deres ridt - Daniel er en elegant rytter og den harmoniske koreografi understreger deres perfekt samarbejde. Zack er et ideelt billede på en hest, der er i balance med sin rytter og han udstråler en umiddelbar konkurrenceglæde.

 

Dommerne kunne også godt lide hvad de så – især changementerne fik flotte karakterer med på vejen. Men over hele linjen var der ikke mange øvelser der ikke sad lige i skabet, og stående ovationer fra hele salen eskorterede en strålende Daniel ud af banen.

 

80,305% !!!!! - 2. bedste dansker og en 4. plads - det er vi MEGET stolte over på Blue Hors - stort tillykke til Daniel og Zack.

 

Gense hans flotte ridt i går her

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.