Fremtidens stjerneryttere

En drøm om at leve af at ride, er noget mange unge drømmer om, men ofte forbliver det kun en drøm. Blue Hors vil via deres talentprogram bidrage til, at denne drøm kan blive til virkelighed for flere unge ryttere.

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Fremtidens stjerneryttere

Heste i blodet:

Cecilie Dybro Jensen er en af de ambitiøse unge dressurryttere, som har en drøm om at nå til tops med sin sport. Cecilie er netop blevet udvalgt til at blive en del af Blue Hors’ talentprogram. Målsætningen for Blue Hors Talent er, at vi gennem støtte og opbakning kan bidrage til at fastholde og udvikle en talentmasse og dermed også være med til at skabe fremtidens seniorryttere, der har ridemæssige kompetencer blandt de allerbedste i verden.

Cecilie har ikke hendes passion fra fremmede, hun kommer nemlig ud af en sand hestefamilie, med en lillesøster der ligeledes konkurrerer på højt niveau i dressuren, en far der er beslagsmed og en mor der altid har redet og haft Cecilie med i barnevognen, fra hun var helt lille.

Cecilie er taknemmelig for muligheden og glæder sig til at indgå i det professionelle team på Blue Hors. Cecilie startede for en måned siden, samarbejdet med en af Blue Hors´ heste, nemlig 7-årige Hopy Utopia e. Chippendale/ Métall

”det er en fantastisk mulighed, som kan udvikle mig. Hoby er en utrolig rar hest, som elsker at arbejde og er den samme hver dag, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg bruger tiden lige nu, på at komme ind til ham og lære ham at kende, vi arbejder frem mod at være startklare i MB0 i den nærmeste fremtid. Han er en dejlig hest og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer”.

 

 

Fakta om Blue Hors Talent:

  • 2-5 unge talentfulde ryttere i alderen 15-23 år
  • Talenterne får adgang til heste med betydelig kapacitet
  • Træning og rådgivning i et professionelt set-up
  • Deltagerne udvælges på grundlag af deres potentiale

Rollemodel:

Der følger et ansvar med, når man går fra ambitiøs amatørrytter til et ”job” som talentrytter. De unge talenter skal fungere som rollemodeller, hvor de via deres succeser og engagement vil være med til at motivere andre til også at forfølge deres drømme.
I aftalen ligger der ikke alene ydelser som Blue Hors faciliteter i form af coach, træner og ikke mindst talentfulde heste. Den indeholder også en forventning om, at talentrytteren holder sig i god fysisk form og rider efter de samme horsemanship-principper som vores andre ryttere.
Det er for Blue Hors en vigtig forudsætning for udvælgelsen af talenterne, at de ud over potentiale også indeholder de rigtige værdier (nærmere beskrevet i Team Danmarks ”Værdisæt for talentudvikling”), da de er med til at præge dansk dressur i en positiv retning.

Link til talenthuset:
http://www.e-pages.dk/teamdanmark/154/html5/

Godt fundament at bygge videre på:

Cecilies træner Vibeke Degn Andersen, som er tidligere landstræner for ponydressur, udtrykker sin glæde over nyheden, hun syntes det er en fantastisk chance for Cecilie. Vibeke har været træner for Cecilie siden 2012, hvor hun har lagt stor vægt på horsmanchip-principperne, hvilket smelter perfekt sammen med det, som Blue Hors står for. Hun mener at Cecilie er kommet så langt med sin ridning og har ryksækken fyldt af gode ting, at hun er helt klar til at udvikle sig og komme videre.
Vibeke udtrykker tilmed sin begejstring for at Blue Hors´ sportschef Ulrik Gerstorf Sørensen fik øje på Cecilie:

”Jeg syntes det er flot af Ulrik at han spotter sådan et talent, her oppe i det nordjyske. Cecilie har med sin hest Nørgaards Leonora formået at uddanne den fra helt ung til i dag at ride med på det danske landshold for youngriders. Han har set at det her er en pige der kan noget”.

2019 Equitour Aalborg - Cecilie Dybro Jensen og hendes hest Nørgaards Leonora

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.