Følskuevinder på Fyn

Ved det fynske følskue i Dansk Varmblods region 3 var der intet mindre end tre føl efter Blue Hors-hingste i Top 3 for dressurføllene, heriblandt bedste hingsteføl

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Følskuevinder på Fyn

Føllene efter Blue Hors-hingste var med helt fremmed ved Dansk Varmblods region 3-følskue på Fyn i lørdags, hvor mange føl viste et flot overskud trods hedebølgen. Her blev dagens andet bedste dressurhoppeføl Dreamhors's Fiona e. Blue Hors Fifty Cent/ Uno Don Diego, der er opdrættet og ejet af Michael Hansen, Fredericia. Dette udtryksfulde og meget udviklede, storrammede og velgående hoppeføl, der opnåede prædikatet "udtaget til eliteskue", var for halvanden måned siden også i Top 3-finalen ved Blue Hors' følchampionat.

Hos hingsteføllene var både fløjføllet og reservefløjføllet efter Blue Hors-hingste og begge naturligvis med prædikatet "udtaget til eliteskue". Dagens vinder, Strandagergårds Zuko e. Blue Hors Zackerey/ Blue Hors Don Romantic, er efter en hoppe og fra en opdrætter, der før har lavet vinderføl. Jens Jørgen Abildskovs vinderføl Strandagergårds Zuko overbeviste dommerne med sit overskud, kropsharmoni og fremragende bevægelser og ikke mindst eminente galop. Næstbedste dressurhingsteføl blev det stort og veludviklet føl i flot skueform og med særdeles godt trav og galop, nemlig Flanagan Elton e. Blue Hors Farrell/ Blue Hors Zack, der opdrættet og ejet af Eltonheste ApS, Stenstrup.

 

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.