Følaften er på tirsdag

Tirsdag den 21. maj 2019 afholder vi den traditionsrige Følaften med præsentation af avlshingste udenfor stalden og udvalgte føl efter vores hingste på ridebanen

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Følaften er på tirsdag

Vi glæder os til at byde avlere og andre interesserede velkommen til vores traditionsrige Følaften, der altid finder sted på en solskinsaften i maj. I år er datoen tirsdag den 21. maj 2019, og vi håber på flot forårsvejr til arrangementet, der starter kl. 19.00.

Under afslappede forhold starter vi med at præsentere alle aktive Blue Hors-hingste på pladsen foran hingstestalden, hvor avlsleder Martin Klavsen vil fortælle om hver enkelt hingst.

Når man har dannet sig et indtryk af hver enkelt hingst, får man mulighed for at se, hvordan hingstene præger deres afkom, når der på den sydvendte ridebane fremvises udvalgte føl efter vores hingste. Også her vil Martin Klavsen knytte en kommentar til hver enkelt føl.

Efter fremvisningen byder Blue Hors på grillpølser og øl/vand, og der vil være rig mulighed for aftenens fremmødte at få en avlersnak om årets føl og hingstevalg.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.