En enkelt Blue Hors rytter til start i dag

Dagens Grand Prix klasse var spækket med topnavne fra den europæiske dressur elite. At gøre sig gældende i det felt kræver sin mand.......... og ham har vi heldigvis

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. En enkelt Blue Hors rytter til start i dag

Efter at have brugt torsdagen på at finpudse de sidste detaljer sammen med landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. var både Zack (Rosseau - Jazz - Belisar) og Daniel ivrige for endelig at skulle igang med klasserne i Hagen.

 

CDI4* Grand Prix de Dressage var adgangsbilletten til søndagens Grand Prix Kür.

 

Ekvipagen fik præsteret et rigtig flot program, og da vi bagefter fangede Daniel i stalden var han rigtig godt tilfreds med indsatsen -  det er kun ekvipagens 2. start i international Grand Prix, og han udtaler, at hans strategi i dag var at satse på det sikre og ikke lægge alt for hårdt fra start, idet målet var at placere sig blandt de 15 første, og dermed kvalificerer sig til søndagens Grand Prix Kür.

 

"Når feltet er så stærkt, som det er tilfældet, er det helt naturligt at der indsniger sig et par skønhedsfejl. Det der i sidste ende afgør maginalerne er evnen til at bevare roen og overblikket og ikke at lade fejlene fylde" udtaler Daniel.

 

Helt sikkert lettere sagt end gjort. Det kræver stor rutine at være i stand til at ride den næste øvelse uden at spænde op ...............  men netop nerver af stål og stor rutine i at være topfokuseret det mestrer Daniel.

 

 Med en flot 9. plads og 72% er han sikkert videre til næste klasse.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.