EM guldvinder til ECCO Cup Finalen

15 årig Liva Addy Guldager Nielsen var sammen med ponyen D’artagnan på det guldvindende hold ved EM I sommers

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. EM guldvinder til start ved ECCO Cup Finalen

Til start her ved Ecco Cup Finalen på Blue Hors er Liva Addy Guldager Nielsen på ponyen D’artagnan. I sommers var de med til at vinde guld for pony hold ved EM I Polen.

Hvor det hele startede

Liva kommer ikke ud af en hestefamilie, men alligevel begyndte hun, som så mange andre unge piger, at ride på en rideskole da hun var 6 år gammel. Glæden ved at ride kom dog først rigtigt da hun i en alder af 10 år, får en islænderblanding ved navn Pepsi. Liva var nemlig blevet lidt bange for at ride på rideskolens heste, så Liva’s mor besluttede sig for at hun skulle have en pony, som var en rigtig kammerat – og det var Pepsi.

Liva og Pepsi havde nogle sjove år hvor Liva blev tryg og glad for at ride og startede både Pony Games og små dressurstævner. Som interessen for dressuren voksede, måtte Liva og familien også sande at der skulle en anden pony til. Hun får derfor Lykkehøj's Medina, hvor det bliver til flere sejrer i LA-klasserne på distriktsplan.   

D'artagnan og EM Guld 

I september 2017 får hun så D’artagnan hjem. Hendes træner Carina Neverman Thorup, havde anbefalet Liva at hun skulle ud og prøve D’artagnan, og det skulle vise sig at være det helt rigtige match. 

 “D’artagnan har et ekstremt gå-på mod og han siger aldrig nej! Han er virkelig en sød pony, som elsker at hygge. Og så er han ekstremt lærenem”

I januar 2018 startede de deres første landsstævne sammen, og siden da er det gået stærkt med flere nationale og internationale placeringer og sejrer. Det største var selvfølgelig EM i sommers:

“EM var en kæmpe stor oplevelse, og vi havde trænet hårdt og målrettet for at komme dertil, så det var så fedt at det lykkedes og at det så gik så godt!”

Men også de oplevelser som EM-guldmedaljen har affødt, har betydet meget for Liva:

“Det at ride I Boxen I Herning, var en vild oplevelse, og det havde jeg jo aldrig fået muligheden for hvis ikke det var fordi vi havde været med på holdet til EM”.

 

Nu gælder det så Ecco Cup finalen for Liva og D’artagnan

Med hensyn til forventningerne ved ECCO Cup finalen svarer Liva:

“Det er 1-2 måneder siden at vi sidst red stævne, så jeg håber på at jeg kan vise vores bedste inde på banen, få nogle gode ture, og forhåbentlig ride til placering” udtaler Liva

Især küren glæder Liva sig til at skulle ride. Hun har nemlig en kür, som passer godt til hende og D'artagnan - og så er der en god stemning i musikken: 

“Jeg bliver skide glad af at ride den! Musikken giver mig kuldegysninger, da historien bag musikken er meget rørende. Og så er programmet sammensat, så øvelserne passer rigtig godt til d’artagnan”

En anden ting som Liva glæder sig til ved at ride Ecco Cup finalen, er at skulle prøve at ride på Blue Hors

"Jeg glæder mig sindssygt mig til at ride i omgivelserne på Blue Hors! Jeg har fyldt med I løbet af efteråret med de stævner der har været og det ser så fedt ud! De fast boks, ridehallen og det hele - det bliver en god oplevelse som jeg glæder mig til"  

Først af alt skal du være tryg

Liva har på mange måder opnået det som er mange ponypiger's største drøm, så hvad er Liva's bedste råd  til andre piger der drømmer om at nå langt med sin ridning? 

”Først af alt, skal du være tryg på den hest du har, for ellers får man aldrig den samme lyst”.    

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.