De unge vinder på Blue Hors-afkom

Ved danmarksmesterskaberne i dressur for junior- og ungryttere havde mange af de talentfulde unge ryttere succes med deres heste efter Blue Hors-hingste

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. De unge vinder på Blue Hors-afkom

DM i dressur for junior- og ungryttere blev afholdt i Ringsted i weekenden, hvor dansk dressur så et højt niveau hos de lovende, unge ryttere, hvoraf mange heldigvis også er beriget med et særdeles godt hestemateriale.

Mesterskabernes afholdes på lilleturs niveau, og der skal således ikke kun meget ridbare og samarbejdsvillige heste til, men også talentfulde og øvelsesstærke heste med særdeles gode gangarter. Resultatlisten for begge mesterskaber bærer præg af heste efter hingste som Blue Hors Romanov, Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Don Romantic og og Blue Hors Zack.

 

Guld til EM-medaljevinder
17-årige Sara Aagaard Hyrm, der red sit første år som juniorrytter, har allerede haft masser af succesoplevelser med sin 12-årige Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago XX (opdr. Esben Klinkby). Ekvipagen, der var en vigtig medspiller på det danske EM-bronzehold, vandt alle tre mesterskabsklasse i Ringsted, og blev med et samlet resultat på 218,919 procentpoint danmarksmester for juniorryttere.
Med i placeringerne var også mesterskabernes to eneste mandlige ryttere; Blue Hors-talentrytter Anders U.S. Hoeck med sølvmedaljehoppen Boogie Woogie e. Blue Hors Zack/Ragazzo (opdr. Niels Linnet og Joan Mathiesen) og Christian Würtz Green med Schuberts Don Diablo e. Blue Hors Don Schufro/Racot (opdr. Stutteri Schuberts).

 

Agria DRF Mesterskab Junior.

 

Tre medaljetagere efter Blue Hors-hingste
Også hos ungrytterne blev alle tre DM-klasser og det samlede mesterskab vundet af en ekvipage, der er ny i ungrytterrækken, nemlig Karoline Rohmann og bronzemedaljehoppen Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/Schwadroneur (opdr. Else Rohmann), der forrige år vandt guld og sidste år sølv i juniorrækken. Efter en meget flot kür til 77,850% kunne ekvipagen sikre sig endnu en DM-guldmedalje med en samlet score på 223,956 procentpoint.
Der løb også masser af Blue Hors-blod i den sølvvindende hest, Anna Kasprzaks Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr.  Stutteri Hønnerup), der blev redet af ungrytter Josefine Hoffmann. Ekvipagen måtte desværre udgå fra EM i Fontainebleau tidligere på sommeren pga. en skade, men gjorde stærkt comeback ved DM i Ringsted.

Bronzemedaljen i ungryttermesterskabet gik til Sara van Deurs og Katholm's Ronaldo e. Blue Hors Don Romantic/Rambo (opdr. Birgit Rathmann og Dennis Kjær), der i lighed med vinder Karoline Rohmann repræsenterede Danmark ved EM 2018.

 

Agria DRF Mesterskab Ungrytter.

 

Vi ønsker rytterne, avlerne og hesteejerne tillykke med de flotte resultater.

Danmarksmester for juniorer: Sara Aagaard Hyrm og Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov.

Danmarksmester for ungryttere Karoline Rohmann og Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic.

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.