Daniel x 2 i toppen af verdensranglisten

FEI har i dag udgivet den endelige verdensrangliste i dressur for det forgangne stævneår, og Blue Hors-berider Daniel Bachmann Andersen er rykket op ad ranglisten med både Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Daniel to gange i toppen

På den endelige FEI-verdensrangliste i dressur for stævneåret 2019 indtager Daniel Bachmann Andersen med pladserne nr. 6 og 11 positionen som den højst placerede mandlige rytter foran bl.a. Patrik Kittel, Hans Peter Minderhoud, Benjamin Werndl, Carl Hester, Steffen Peters, Frederic Wandres, Edward Gal m.fl. Nærmest placerede mandlige rytter er Patrik Kittel på 13. pladsen.

Med 2541 point indtager Daniel sjettepladsen med 15-årige Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz, der efter et succesfuldt EM i Rotterdam i august måned er steget en plads fra den forrige rangliste. Blue Hors Zack er den avlshingst i verden, der er højst placeret på verdensranglisten i dressur, og han og Daniel er også den danske ekvipage, der er højst placeret. Desuden har Blue Hors som en eneste topplacerede hingst også et afkom, der er højt placeret, nemlig hingsten Glock’s Zonik.

Med 2354 point er Daniel placeret på 11. pladsen med 11-årige Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/ Ferro, der rykket op fra en 14. plads i sidste måned. Don Olymbrio er den tredje højest placerede avlshingst på verdensranglisten, og Blue Hors er den eneste hingstestation med to så højt placerede hingste.

Se verdensranglisten.

 

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.