Cristian Tudela Ruiz

Ydmyghed og hårdt arbejde har været vejen frem 

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Christian Tudela Ruiz

Cristian Tudela Ruiz er den nyeste proffesionelle rytter i vores rytterteam på Blue Hors. Han kom til Blue Hors i marts måned i år og er allerede faldet rigtig godt  til i teamet 

Kærlighed til hestene 

Cristian er fra Lorca i Spanien, og selvom han ikke kommer fra en hestefamilie, tabte han fuldstændig sit hjerte til heste fra første gang han så en. Fra han var fire år gammel, plagede han sine forældre om at få lov til at begynde at ride, så allerede da han var fem år fik han lov til at ride på den lokale rideskole. I Spanien er det ikke typisk at ride på pony, så derfor startede Christian som helt lille på de “store” spanske heste. Selvom de er store I forhold til et barns størrelse, fortæller Christian at de er meget søde og derfor faktisk egner sig – trods størrelsen – til børn.  

De næste ti år red Cristian på rideskolen i Lorca, og sideløbende med at han lærte dressurens svære kunst, passede han også sin skole. Da han var femten år fik han sit første job som professionel rytter mens han samtidig færdiggjorde en gymnasiet.

Real Maestranza de Ronda  

Cristian er uddannet fra Spaniens førerende sted indenfor uddannelse af ryttere, Real Maestranza de Ronda. Det er en af verdens ældste rideskoler, og har en lang tradition indenfor uddannelse af hest og rytter i dressur. Det er bl.a. også her at Severo Juardo Lopez har taget sin rytteruddannelse. Det år Cristian søgte ind, var der 35-40 ansøgere, - og kun tre kom igennem nåleøjet. Optagelsesprøven består først i en rideprøve, derefter skal man op i ride- og management teori med en efterfølgende eksamen, og slutteligt er der en samtale med de tre undervisere, der er ansvarlig for undervisning under uddannelsen. Valget faldt på Cristian, og herefter kunne han begynde sin uddannelse:

“Det var en vigtig periode I mit liv, hvor jeg lærte at uddanne heste men samtidig lærte at tage ansvar”    

Det var også her at Cristian mødte sin kone Alba, som arbejdede som stable manager. 

Herefter blev Cristian ansat ved Jose Antonio García Mena. Jose er en dygtig spansk landsholdsrytter og træner, der også samarbejder med Isabell Werth og hjælper hende med passage- og piaff-arbejdet. Cristian arbejdede her I fem år, hvor han fik tilegnet sig en masse erfaring.

 

Vejen til Danmark 

Vejen til den danske rideverden var gennem hans venskab med Severo Juardo Lopez, som han havde holdt kontakten med, selv efter Severo var flyttet til Danmark. Her åbnede der sig muligheden for at komme til Danmark og være professionel rytter. Selvom Cristian var glad for sit arbejde i Spanien, var det ønsket om at blive en endnu dygtiger rytter og ride nogle af de bedste heste i verden, der fik ham til at sige ja til jobbet i Danmark. Men det var ikke en nem beslutning:

”Min datter Sarah, var kun 2 måneder gammel på det her tidspunkt, så jeg var lidt tøvende med at acceptere jobbet. Heldigvis var min kone Alba meget positiv, og opmuntrede mig til at gribe chancen”

De første tre måneder i Danmark var svære. Alba og Sarah skulle først komme efter den tre måneders prøveperiode var overstået, og ydermere snakkede Cristian på det her tidspunkt slet ikke engelsk. Så savnet til familien var stort, og at tilpasse sig en ny kultur så langt hjemmefra var svært. Heldigvis faldt Cristian godt til i Danmark, og Alba og Sarah kunne flytte op til ham.

”I try to do my best everyday” - Cristian Tudela Ruiz

Cristian og Alba

Blue Hors

Efter to år hos Helgstrand Dressage, så Cristian et opslag på Facebook med at Blue Hors søgte ny rytter – og så tog han chancen og søgte jobbet. Og det var heldigt både for Blue Hors og for Cristian.

Cristian passer nemlig rigtig godt ind i teamet. Først og fremmest fordi han er en rigtig skarp og dygtig rytter, men også fordi hans værdier og tilgang, samt hans ydmyghed og flid, går rigtig godt i spænd med de værdier som er her på Blue Hors.

Cristian er rigtig glad for at være en del af teamet, og er især glad for det samarbejde rytterne har med hinanden: 

”Daniel og Nanna er en stor hjælp. Næsten hver dag hjælper Daniel mig og giver mig små fif. Vi er gode til at støtte hinanden og vi vil virkelig hinanden det bedste. Det er jeg meget taknemlig for”

Men også de personer, der er på Cristians hestepasser team, betyder meget for ham: ”Det er fantastisk at arbejde på Blue Hors. Jeg er rigtig glad for mit team i stalden. De gør deres bedste for mig og de heste vi har hver dag, og det betyder så meget”   

Cristians kone, Alba, er ligeledes blevet en vigtig del af teamet på Blue Hors som leder af hoppestalden, og de er glade for de muligheder de selv har, men også dem deres to børn kommer til at få i Danmark. 

Trods sin korte tid på Blue Hors, har Cristian allerede leveret flotte resultater på de heste han rider:

    Resultater på Blue Hors heste:

    • 1. plads i LA1 med 74,2% på Blue Hors Emilio
    • 2. plads med 72,6% i LA1 på Odin Unik 
    • 1. Plads i MB0 med 72,8% på Blue Hors First Choice 
    • 2. plads 69,2% i Intermediare II på Wasabi OLD 
    • 4. plads i Intermediare II med 68,29% på Wasabi OLD 
    • 4. plads ved 4 års championat kval. med 8,4 point på Blue Hors Kingston 
    • 2. plads i Prix st. George med 69,2% på Blue Hors Bentley 
    • 2. plads ved 4 års championatet kval. med 8,6 point på Grevens Fakina  
Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.