Brasiliens dressur darling

João Victor Marcari Oliva blev landskendt da han i 2016 repræsenterede Brasilien ved OL på Hjemmebane

  1. Forside
  2. Nyheder
  3. Brasiliens dressur darling

Hest i blodet 

En af dem der er til start her ved Blue Hors for at hente point til OL, er 23-årig João Victor Marcari Oliva fra Sao Paulo i Brasilien. Han er opvokset med heste, da hans far opdrætter Lusitano heste. Faktisk kan João slet ikke huske hvornår, at han sad på en hest for første gang, for det har han ligesom bare altid gjort. Men kærligheden til dressuren og til Lusitano hestene har været der lige siden han var barn. Det er da også netop en stor Lusitano hingst, som João har med her på Blue Hors. Han har blot dannet par med den 9-årig Aron De Massa i 2 måneder, men trods det korte bekendtskab, tror João på at de bliver klar til OL i Tokyo.    

I en alder af blot 16 år red João hans første Grand Prix. Det var nemlig den eneste chance han havde for at komme på landsholdet, eftersom man ikke har Junior & Young rider-landshold i Brasilien.

"Jeg måtte bare skynde mig lidt ekstra end de unge fra lande hvor der er ungdoms landshold" Forklarer João

João deltog ved de Olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016 - blot 20 år gammel. Han blev han den helt store brasilianske helt på stadionet i Rio, og blev kendt landet over. Det var også en kæmpe oplevelse for den unge rytter:

”At ride på hjemmebane ved et OL var ubeskriveligt. Jeg kunne virkelig mærke kærligheden og støtten fra mine landsmænd”

João Victor Marcari Oliva

”Brasilien har ikke så store tradition for dressur, og mange ved ikke engang hvad det er. Vi er gode i springing, men det halter lidt efter med dressuren, selvom det heldigvis er i udvikling. Og da vores holddeltagelse ved OL hænger lidt i en tynd tråd, da der har været problemer med antallet af stævner vi har deltaget i, har det været en nødvendighed at komme til Europa, hvor vi har chancen for at ride så mange stævner som det kræver”  

 

Drømmen om endnu et OL 

Nu har han rykket teltpælene op for en stund, for at dygtiggøre sig frem imod det forestående OL i Tokyo. João har byttet den brasilianske sol ud med det mere tempereret klima i Düsseldorf, Tyskland. For i Europa er der en bedre kultur for dressur, både når det kommer til trænere og stævner. For João er det alfa omega at kunne komme ud til så mange stævner som muligt for at hente point til ranglisten, og det er bare nemmere i Europa.

Trods det det betyder at forlade sit hjemland: savnet til familien, vennerne, varmen og maden, er João glad for sin beslutning:

 

”Jeg savner altid Brasilien, men det her er større end mit personlige savn. Og Europa er også dejlig og jeg er glad for at være her”
Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.