Sejr til St. Schufro-datteren Sweetnes i DRF’s 6 års-finale! (VIDEO)

I Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 6 års dressurheste var den tidligere præmiehingst Blue Hors Londonder samt UVM-deltager, sølvmedalje-modtager og Blue Hors St. Schufro-datteren Sweetnes til start

Sweetnes og Silje Bakken i æresrunden

Stævnets sidste championatsfinale var for de 6-års dressurheste. Vinderen af denne unghesteklasse blev startnummer 260; berider Silje Bakken fra Louiselund Rideklub på hoppen Sweetnes (Blue Hors St. Schufro/Tailormade Lancelot, ejer: Christine Bock Paulsen, opdrætter: Lisbeth B. Andersen). Sweetnes har haft et succesrigt år med flotte starter ved UVM i Verden og avlerhæder af sin opdrætter Lisbeth Bredmose Andersen, der blev udnævnt til Årets Avler ved Blue Hors Åbent Hus 2021 for sit flotte avlsarbejde, er blandt andet tæller sølvmedaljehoppen Sweetnes.

Ejerparret Christine og Lars Paulsen, Tina Callesen fra DRF, Morten Dueholm Larsen fra Pavo, Silje Bakken og Sweetness, opdrætter Lisbeth B. Andersen, Susanne Baarup Christensen, Kirsten Søgaard, Bjarne Nielsen og Ole Magnus Petersen

Silje og Sweetnes opnåede i finaleklassen følgende flotte karakterer:

Trav: 8.9

Skridt: 9.2

Galop: 9.5

Ridelighed: 9

Kapacitet: 9

Og en imponerende totalscore på 91.800 point, der udløste en ekkogivende sejr!

play-icon
Sweetnes

Blue Hors Londoner

Blue Hors avlshingste og Blue Hors afkom i top

Blue Hors rytter Cristian Tudela Ruiz  den røde præmiehingst Blue Hors Londoner (Londontime/Danone I, opdrætter: Wilhelm Schwierking) red sig ind på en flot ottendeplads i 6-års finalen med 8.4 i trav, 8.5 i skridt, 8.2 i galop, 7.8 i ridelighed, 8.2 i kapacitet og en totalscore på 82.200 point.

Også flere afkom af Blue Hors hingste havde kvalificeret sig til finalen for 6 års.

Nemlig, startnummer 266; Astrid Therkelsen Grøn fra Davinde Rideklub på Holkjærs Spot On (Blue Hors St. Schufro / Diamond, opdrætter: Susanne Simmelkjær),startnummer 243; Lotte Wiuff Straarup fra Thorup Sportsrideklub på Peggy Sue Nexen (Blue Hors Don Olymbrio / Andiamo, opdrætter: Stutteri Nexen) og startnummer 212; Merita Gagren fra Uggerhalne Sportsrideklub på De Angelo (Blue Hors Don Schufro / Stedinger, opdrætter: Johannes Westendarp).

 

Blue Hors Don Schufro-sønnen De Angelo opnåede en flot placering som nummer 6 med karaktererne: 9 for trav, 7.2 for skridt, 8.5 for galop, ridelighed og kapacitet samt en totalscore på 82.400 point!

play-icon

Relaterede artikler