"Championaterne er en fest og jeg glæder mig hvert år over at se så mange afkom efter Blue Hors hingste og hvor langt de er i sporten"
Avlsleder Martin Klavsen er at finde på lægterne det meste af dagen i disse dage - med 10 Blue Hors ejede heste, som har kvalificeret sig til finalerne, og et stort antal afkom efter Blue Hors hingste er finalerne for en "avlsnørd" som Martin et overflødighedshorn af genetik - "gyldne kryds" og dataopsamling som lagres og analyseres.
Blue Hors har 3 avlshingste med i finalerne og i dag var det den den attraktive Zack-søn Blue Hors Zackorado (Blue Hors Zack x Florencio I x Donnerhall) opdrætter Paul Rode, Tyskland som skulle på banen. Zackorado var dog lidt præget af at hans hjemmebane ikke helt lignede det han til daglig kender, det blev alligevel til flotte karakterer fra dommerne og med 82,8% er han således med videre søndag.