Nanna og Don Olymbrio i ABSOLUT topform

Den lille, talent- og kraftfulde avlshingst er manges yndling - og med et ridt som det vi så her til aften, forstår man det godt! 

Nanna og Don O i store og flotte etterchangementer

I et stjernespækket startfelt, der talte topekvipager som Anna Zibrandtsen på Detroit, Carl Hedin på Van Der Veen, de olympiske reserver Charlotte Heering og Bufranco, Nadja Aabo Sloth på Favour Gersdrof og mange flere!
Med det havde Blue Hors-rytterne Nanna Skodbord Merrald og Cristian Tudela Ruiz masser af konkurrenter til positionen som nummer 1 af den internationale Grand Prix, da de ind på aftenen skulle ride henholdsvis Blue Hors Don Olymbrio og Blue Hors Zick Flower.

Don Olymbrio i toppen af poppen

Med sønnen Gammelgaards O'Connor til start i den nationale Grand Prix med opdrætter Carsten Gammelgaard i sadlen, var opvarmningen til at se faderhingsten bag mange talentfulde afkom, allerede lagt.

Og hvilken præstation! Og hvilken sejr!

Blue Hors Don Olymbrio og Nanna Skodborg Merrald brillierede med store gennemsprungne etterchangementer, flotte, satte galoppirouetter og et piaf/passage-arbejde i absolut særklasse! Et enigt dommerpar placerede ekvipagen på klassen førsteplads og et procentresultat pålydende vilde 74.261 %

play-icon

Cristian og Zick Flower gjorde også flot figur

Cristian Tudela Ruiz og Blue Hors Zick Flower (efter Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov) var klar til start klokken 21:07, hvor de red et flot program, hvor især galoppiruetterne var blandt deres highlights!

Ekvipagen opnåede flotte 65.869 % for dagens ridt i Grand Prix

Relaterede artikler