Elliott og Tania vinder 1. afd. af Youngster Cup

Med et overbevisende program red hesten Elliott Julianelyst og Blue Hors rytter Tania M. Joensen sig til tops som dagens vindere af 1. afd. af Blue Hors Youngster Cup

Elliott og Tania vinder 1. afd. af Youngster Cup

Elliott Julianelyst og Tania M. Joensen

Blue Hors berider Tania M. Joensen har i dag redet med ved 1. afdeling af Youngster Cuppen til Blue Hors Dressurfestivalens landsstævne på hesten Elliott Julianelyst (Erlando / Blue Hors Romanov, opdrætter: Julianelyst Aps).

Efter en forrygende tur i Youngster Cup 1. afdeling presented by Dansk Varmblod, der gik i en MA1, scorede parret flotte 70.833% hvilket var mere end rigeligt til en komfortabel førsteplads.

Klassens nummer 2 blev berider Andrea Kjønniksen på Lone Bøegh Henriksens opdræt Filigran (Fürstenball / Hoftanz) med 70.694%, imens nummer 3 blev Rikke Lindberg på Adrenalin (Apache / Fürst Piccolo, opdrætter: Stephan Borgmann) med 70.509%.

Vi ønsker alle placerede et stort tillykke!