Træning af hopper i forbindelse med hoppekåring

Vi tilbyder at tage din hoppe i træning med henblik på de forestående hoppekåringer

Træning af hopper i forbindelse med hoppekåring

“Timing og management er afgørende for hoppernes kåringer. Vi har erfaringen og den nødvendige 'know-how' og deler den gerne med dig”

Overvejer du at fremstille din hoppe til kåring, så kan vi hjælpe dig.

Vi tager hopper i træning frem mod hoppekåringerne, uanset om det er i Danmark eller i Tyskland.

Hos os kommer hestenes velfærd altid først. Træningen foregår på hoppens præmisser med det formål at de unge hopper udvikler sig korrekt muskelmæssigt, kommer i passende kondition og dermed er optimalt forberedt på opgaven – både fysisk og mentalt.

I årenes løb er utallige talentfulde hopper blevet trænet af det erfarne team her på Blue Hors. Vi har klargjort og fremvist adskillige medaljehopper ved Dansk Varmblods Eliteskue. Herudover har vi også med succes klargjort og fremstillet hopper ved kåringer og til eliteskuet ved Hannoveranerforbundet – med højeste prøveresultater.

Vores hoppekåringskoncept:

Klargøring og fremstilling af hopper af alle blodlinjer– såvel dressurbetonede som springbetonede
Træningen tilpasses hver enkelte hoppe og er en kombination af for eksempel longering, skridtmaskine, mønstring og  evt. løsspringning
Hopperne kommer ind i træning 2-3 måneder før deres kåring – de behøver ikke være forberedt inden, men skal helst være i god foderstand, samt passet med smed, vaccination og ormekur
Det er vigtigt for os at holde hopperne positive, glade og med en vis form for overskud

PSSSST… Vi tager selvfølgelig også hopper i træning, der skal fremstilles til 2-års skue.

Kontakt og priser

Daglig leder af Avl & Opdræt, Ulrik Falbe-Hansen, har stor erfaring med ungheste igennem sin uddannelse som berider under Nikolai Kowalski, Sportsrideklubben Aalborg og Michael Søgaard, Vallensbæk Ridecenter, samt sin tidligere stilling som chefberider på Hulbækgaard.

Derudover, har Ulrik også deltaget i nationale såvel som internationale stævner og til finaler i både Dansk Varmblods Unghestechampionat og Dansk Ride Forbunds championater – og det er ham du skal have fat på, når du vil have din hoppe i træning på Blue Hors.

Ulrik Falbe-Hansen

Kontakt:

Berider Ulrik Falbe-Hansen

E-mail: uh@bluehors.com

Mobil: +45 28300698

Priser:

Opstaldning og træning pr. dag: kr. 270,- + moms

Fremvisning på dagen: kr. 1.000,- + moms

Klipning pr. gang: kr. 600,- + moms

Transport pr. kørt km. kr. 8,- + moms