“Timing og management er afgørende for hoppernes kåringer. Vi har erfaringen og den nødvendige 'know-how' og deler den gerne med dig”
Overvejer du at fremstille din hoppe til kåring, så kan vi hjælpe dig.
Vi tager hopper i træning frem mod hoppekåringerne, uanset om det er i Danmark eller i Tyskland. Vi tager hopper ind uanset afstamning - og det gælder dressur- såvel som springhopper.
Hos os kommer hestenes velfærd altid først. Træningen foregår på hoppens præmisser med det formål at de unge hopper udvikler sig korrekt muskelmæssigt, kommer i passende kondition og dermed er optimalt forberedt på opgaven – både fysisk og mentalt.
I årenes løb er utallige talentfulde hopper blevet trænet af det erfarne team her på Blue Hors. Vi har klargjort og fremvist adskillige medaljehopper ved Dansk Varmblods Eliteskue. Herudover har vi også med succes klargjort og fremstillet hopper ved kåringer og til eliteskuet ved Hannoveranerforbundet - med højeste prøveresultater.