Blue Hors Fortron tages ud af avlen

På baggrund af en dalende sædkvalitet, der ikke længere lever op til Blue Hors’ standard, har vi valgt at tage Fotron ud af avlsprogrammet på Blue Hors.
Blue Hors Fortron tages ud af avlen

Blue Hors Fortron

For os på Blue Hors, der er en af verdens førende hingstestationer med kunder verden over, er det vigtigt, at vi altid kan stå inde for den vare som vi leverer – uanset om det er plejeprodukter, salgsheste eller avlsmateriale. Derfor vælger vi at trække Blue Hors Fortron ud af avlen, da hans sæd ikke længere lever op til den kvalitet som vi ønsker at tilbyde.

 

Vi beklager den gene som dette måtte medføre for jer, der havde planlagt at bruge Fortron i løbet af avlssæsonen. Vi håber på jeres forståelse.

Har I behov for hjælp til valg af en ny hingst, står vi altid til rådighed på telefon: +45 75 36 36 36

To lovende følårgange

Følårgang 2022 bliver Fortrons anden følårgang – og den ser vi meget frem til at følge. Fortrons første følårgang så lyset i 2021 og var en stor succes, der kunne fremvise afkom af særdeles flot format og med en elastisk bevægelse.

 

”Vi er naturligvis ærgelige over ikke at kunne tilbyde Fortron mere i vores avl, da vi har set nogle meget lovende afkom efter ham”

– Avlsleder Martin Klavsen.

 

Vi har fortsat planer om at holde Fortron aktiv i sporten, derfor glæder vi os til at følge ham i hans videre karriere. Derfor ønsker vi meget gerne at se endnu flere afkom efter Fortron. Får du et afkom efter Fortron i år, eller fik du et sidste år, der endnu ikke har ramt Blue Hors’ radar, så tøv ikke med at kontakte os med billeder, video og information om jeres Fortron-afkom.