Fem følfinalister i Ikast

Ved Dansk Varmblods følskue i region 6 var intet mindre 6 af finaleføllene efter Blue Hors-hingste
Fem følfinalister i Ikast

Kingsize Hardsyssel

Ved Dansk Varmblods region 6’s følskue i Ikast var seks af de dressurbetonede finalister efter fem forskellige Blue Hors-hingste, hvor Kingston udmærkede sig med to sønner. Heriblandt det store, veludviklede og velgående hingsteføl Kingsize Hardsyssel e. Blue Hors Kingston/ ERA Dancing Hit, fra Team Hardsyssel v/ Tage Sørensen, Struer samt det udtryksfulde, velformede og velgående hingsteføl Vestermarkens Kenzo e. Blue Hors Kingston / Tailormade Temptation fra Kirsten Buus i Karup J.

Faktisk var alle Blue Hors-finaleføllene hingsteføl, og blandt dem var også det storrammede, meget harmoniske og velfungerende Bøggilds Francatelli e. Blue Hors Fifty Cent/ Ladas fra Hanne Elisabeth Bøggild og Tommy Rasmussen i Vemb. Finalen havde også deltagelse af det iøjnefaldende flotte og velgående hingsteføl Sacco Row e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Farrell fra Jytte Saugmann og Per Sønderbek, Viborg og det ædle, vellinjerede og velfungerede Zackeis-Ø e. Blue Hors Zackerey/ Tailormade Attention fra Bente og Jens Møller Hansen, Uhre. 

Livius som havde dyreste føl med på følauktion i juli havde også et føl udtaget til finalen, nemlig Borgens Livigno (208333DW2044313) f: Blue Hors Livius, mf: Bøgegårdens Boney M, MMF: Blue Hors Soprano som fik følgende kommentarer med af dommerne:

“Rigtig flot model, højtstillet, passende ædel og meget vellinjeret og med et godt udtryk og store åbne kropspartier, hvor der er god plads til at bygge muskler på, samt en velfungerende overlinje. Bevægelsen er god i skridt.  En rummelig, taktfast og smidig trav med op ad bakke tendens og en rummelig galop med god bæring.”

Blue Hors ønsker tillykke til finalisterne.