Farrell-søn til KWPN-hingstekåring

Blod fra Blue Hors-hingste løber i anerne på flere af de unge dressurhingste, der er udtaget til KWPN’s hingstekåring i januar/februar
Farrell-søn til KWPN-hingstekåring

Blue Hors Farrell

KWPN’s avlsledelse er færdig med forbesigtigelserne og står nu klar med en kollektion til deres hingstekåring i ’s-Hertogenbosch den 29. januar – 1. februar 2020.

Hos adskillige af de udtagne hingste løber der Blue Hors-blod i årene. Blue Hors Don Schufro er morfar til en af hingstene, men Blue Hors Zack igennem sine sønner Glock’s Zonik og Sezuan er farfar til fire hingste, og desuden er Blue Hors Zacks helsøster mor til hingsten Maroon W, der er udtaget til kåringen.

Blue Hors Farrell er far til den udtagne hingst Mauritius Taonga, der har Westpoint/Blue Hors Don Schufro på morsiden. Denne mørkebrune hingst på 166 cm er opdrættet og ejet af Stal 104 BV, Holland, der også har avlet Jameson RS2.