Farrell dominerer ved Dansk Varmblods 2-års bedømmelser

Der er ingen tvivl om at vores avlshingst Blue Hors Farrell har mere end domineret ved dette års 2-års bedømmelser af dressurbetonede hopper i Dansk Varmblod, hvor han pt. er far til halvdelen af det udtagede hopper, hvoraf de to stod som fløjhopper!

Farrell dominerer ved Dansk Varmblods 2-års bedømmelser

Fløjhoppen i region 4, Farallie

2 afkom med videre fra Dansk Varmblods Region 4

Ved Dansk Varmblod Region 4s eksteriørkåring og 2-års bedømmelse på Bøgegården i Bolderslev blev to dressurbetonede 2-års hopper udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, der afholdes under FEI World Championships i Herning – og begge var efter Blue Hors Farrell!

De to hopper er Zoe Eg efter Blue Hors Farrell – Blue Hors Zack – Michellino, der er opdrættet af Stutteri Eg og dagens bedste 2-års hoppe, Farallie, der er efter Blue Hors Farrell – Tailormade Temptation – Solos Landtinus og opdrættet af FA Horses ApS

Vi ønsker avlerne et stort tillykke – vi glæder os til at se jeres hopper igen i august, når de endnu engang skal fremvises!

Farallie

Fløjhoppen fra Region 6 melder klar

Blandt de mange 2-års hopper, der var samlet i Ikast, hvor der blev afholdt eksteriørkåring samt bedømmelse af 2-års hopper, blev katalognummer 615 Vega Stensvang efter Blue Hors Farrell – Blue Hors Zack, opdrættet af Lene og Egon Fræhr, kåret som dagens bedste dressurbetonede 2-års – hvilket selvfølgelig gør hende selvskrevet til en billet til Eliteskuet!

Det er også værd at nævne katalognummer 616 Vestervangs Reality efter Blue Hors Fifty Cent – De Noir, opdrættet af Stald Vestervang, der ligeledes fik sin billet til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue.

Vega Stensvang

Endnu et Farrell-afkom med videre fra region 3

Også 2-års hoppen Aagårdens Lilo efter Blue Hors Farrell – Jazz – Krack C, hvis opdrætter og ejer er Stutteri Aagaarden ved Hanne Aagaard, gjorde et særligt godt indtryk og blev udtaget til dette års eliteskue!